Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/264

Denne siden er ikke korrekturlest

JORDBRUG. 253 kunde erstatte den gamle hedemarkspotets foldrighed, uden som denne at være saa udsat for sygdom; denne opgave siges at være løst gjennem den fundne juvel. Den har vist sig i besiddelse af foldrighed og stivelsesrig- dom, dernæst modstandskraft mod Sygdomme (tørraaddenhed) samt tidlig modenhed. Den er desuden en god spisepotet uden for dybe øine; den bærer et frodigt græs, der dækker godt. Richters imperator staar juvel nær i udbytte og i holdbarhed, men denne potet er mere ujevn, idet grohullerne er dybe. Der- hos synes den at have meget let for at vokse sig indhul, hvilket forringer dens værdi. Prof dr. M(’ierCker er en jevn, tiltalende potet, som i udse- ende staar juvel meget nær. Dog synes juvel overlegen i fold- righed. Græsset paa denne er lysere af farve og har større l)lade, ligesom blomsten er lysviolet imod mørkviolet hos Mäercker. Samtlige disse Sorter er magnum bonum overlegne. Af de røde poteter sættes Suttons flourball høit. Jo tørrere man kan opbevare poteterne vinteren over, desto mindre er faren for sygdommens udbredelse i kjælderen. Ned- strøning med tør torvstrø, sand eller kalk lader poteterne ligge tørre og rene. Aldeles tørt maa imidlertid strømaterialet være, da ellers hensig-ten dermed ikke opnaaes. Jorden paa Hedemarken egner sig for potetavl, og der er god afsætning gjennem brænderierne; hertil kommer, at man har erfaring, indsigt og øvelse i dyrkningen. Der avles meget pr. maal, og poteterne produceres “billig; af de kulturplanter, som dyrkes i stor udstrækning, giver pote- ten det største nettoudbytte pr. maal i almindelige aar. Potetavlen har dog været drevet i høi grad ensidig, kun med hensyn til avlingernes størrelse; poteternes stivelsesindhold er ikke ofret synderlig opmærksomhed. Poteterne har i almindelig- hed et lavt stivelsesindhold, i enkelte aar og paa enkelte steder endog usædvanlig lavt, oftest lidt over l4 pct. Brænderibedriften har i aarrækker forbrugt den betydeligste del af poteterne, men betaler ikke poteterne efter stivelsesindhol- det. Udbyttet er O.60 liter lO0 pct. sprit af 1 kg. stivelse. Af 1OO kg. poteter med 14 pct. stivelse faaes 8.4 liter 10O pct. sprit, af 20 pct.s poteter l2 liter sprit. r Ved stivelsesfabrikerne faar man af 10O kg. 13 pct.s poteter 11,5 a 12 kg. mel, af 20 pct.s poteter endog 22 kg. mel. Baade brændevins— og potetmelindustriens udvikling er i høi grad afhængig af poteternes stivelsesindho1d. Rodj“r-agter til kvægfoder dyrkes kun i ringe mængde. Det første forsøg med turnips blev gjort i aarene 1846—ä55 og synes at give ret lovende resultater. —