Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/265

Denne siden er ikke korrekturlest

254 HEDEMARKENS AMT. Turnips eller overhovedet rodfrugter til foder tilhører et jordbrug paa et mere fremskredet standpunkt, end det norske dengang var. Rodfrugterne faar egentlig sin rette eller mest for- delagtige anvendelse ved siden af det grovere straafoder, naar blandingen gives den rette næringsværdi ved ti1sætning af kraft- foder. Men dette var dengang ikke kommet i brug; derfor pas- sede rodfrugterne ikke; man fik «tynd» melk, hvilket var rime- 1igt, da brugen af kraftfoder var omtrent ukjendt. Eftersom kvægstellet udviklede sig, blev en anden fodringsmaade alminde- ligere, og rodfrugterne fik sin plads, og dyrkningen blev almin- deligere. Mange meierieiere paastaar, at de ikke faar saa godt smør, naar melkekjørene fodres med turnips. Sandsynligvis vil rodfrugtdyrkningen gaa hurtigere frem, efterhvert som en stærk fodring med brug af kraftfoder bliver mere almindelig. I1u11db1“11gSma8IIi11e1’. De fremskridt, som landbruget har gjort i den sidste halvdel af forrige aarhundrede er særdeles betyde- lige. Her skal nævnes dræning, anvendelse af mangfoldige maskiner i la11dbruget, kunstig engdyrkning, et ordnet sædskifte, husdyr- racernes forbedring og en forøget melkeproduktion, poteternes an- vendelse i brænderierne, anlæg af meierier, anlæg af melkekonden- seringsfabrik, forbedret avl af heste og vel og af svin og faar, anvendelse af kraftfoder og kunstig gjødning, gjødselens bedre behandling særskilt ved torvstrø. Der er indført mange høstemaskiner og andre redskaber som harve,“ ploge o. s. v. De fleste landbrugsredskaber og maskiner, som anvendtes før 1860, var fabrikerede inden landet; en og anden plog eller harv kunde være fra England eller fra Sverige, men det var kun faa. Plogene havde som regel temmelig kort legeme, aas af træ og ét styre. Harvene var sletharve med rette tinder, krogtindharve og labbeharve med krogede, spidse eller labformede tinder, alle med brander af træ, samt rulleharven og enkelte extirpatorer. Træskemaskiner for hestekraft, hakkelsmaskiner og rensemaskiner havde nogen udbredelse. I l860 til 1870 indførtes en del forbedrede former af plog og harv helt af jern efter engelske modeller, og omkring 1865 var anvendt de første hesteriver, slaamaskiner, høvendere, saa- maskiner for korn og frø, damptræskeværk o. s. v., i det hele redskaber og maskiner nogenlunde som de, der nu bruges. En del af disse re(lskaber og maskiner tilvirkedes inden lan- det; andre var fra udenlandske fabriker, svenske maskinværk- steder og engelske værksteder. De større maskiner, saasom slaamaskiner, høvendere, radsaa- maskiner, damptræskeværk o. s. v. fik ikke større udbredelse,