Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/281

2?0 HEDEMARKENS AM’I’. gjøre med disse sager paa steder, hvor de ikke kan sælge dem. Kjøkkenhaver opgives, fordi kvinderne ikke forstaar at anvende havevækster. I 1784 skriver A. C. Smith om Tryssil: «Portulak og Spinat, Agurker og Persiller troer en Trysilder at være en Føde for dem, som gaae paa flre. Der findes ikke en I—lave i det hele Præstegjeld, naar man undtager Præstens, og denne er liden nok. Vore Finner have dog en Tid været be- kjendte med Kaal-Plantningen.» Grundene til, at det trods nogen fremgang er daarligt med l1avestellet, er flere. Det er vanskeligt at faa Ordentligt frø. De enkelte slags fra er sjelden rigtig paalidelige Hvilken sort kaal eller hvilke Sorter gulerødder man saar, ved man aldrig, og ofte er det daarlig med spireevnen. Det er til ikke lidet hin(ler. Videre er det vanskeligt at faa planter til at plante ud. Bønderne har det travelt i vaartiden, ikke alle har stunder til at passe en mistbænk, selv om de forstaar det. Hvis der i byg- derne var anledning til at faa kjøbt planter af hovedka-al, selleri og purre, vilde det have sin betydning Paa de større gaarde har man ofte mere tid til sin raadighed og kan bedre tilberede grensager i husholdningerne. Men paa mindre gaarde er det vanskeligt for husmoderen at faa tid. — Det er bedreveligt at se, hvor’ vanskjøttet hav-erne mange steder er. Det er sjelden opover bygderne at se en have, som er stelt rigtig ordentlig. Man plukker op ugræs med fingrene; at lære folk at holde haven ren ved hjælp af skyffel og hakke, er af betydning Hedemarkens amt sluttede med havebrugskurserne, fordi de ikke blev omfattet med nogen stigende interesse; det viste sig vanskeligt at faa elever til dem. En af aarsagene til, at forbruget af grønsager er saa lidet, er vel ogsaa, at folk ikke liker dem eller de er ikke vant til dem. Der er neppe klimatiske grunde tilstede I det nordlige og mellemste Rusland bestaar befolkningens hovedsagelige fede af kaal. De, som er fattige, koger blot kaal. Hvis de er lidt mere velstaaende, koger de et Stykke kjed opi kaalen, og da serveres ikke som hos os kjødet for sig og kaalen for sig, men det serveres sammen. I Rusland er havedyrkning udbredt, og der er vel intet land, hvor der dyr-kes og spises saa meget kaal. Hos os hænder det, at kaal dyrkes, fordi potetavlen er usikker. I El1dalen, en sidedal til ’l’ryssil, er der rod— og kaalplantninger,