FÆ1)H1FT. 275 ugræsarter gjælder det at rense sit saakorn og saafrø amt, naar man kjøber Saafrø, forlange garanti for rent ɔg frø. I kløver— og græsfrø forekommer især smaasyre, Warse, balderbraa, prunelle, hvid præstekrave, almindelige er (neldestok, græsbladet stjerneblom, vasarv, pengeurt, sted- ɔmst, arve, fleraarig sandarve, groblad-kjæmpe og forglem- I saakorn forekommer især hvas-daa, blegbladet skedeknæ, re, vild boghvede, akerræddik, jordrøg og kornblomst; i græsfrø og saakorn forekommer almindelig akerkaal og 1nep. I indført frø forekommer vinterkarse, som allerede et et besværligt engugræs. 1ørgsmaalet om hesjing eller saatning har ofte været drøf- an er i større og større udstrækning gaaet over til at be- hesjing, hvor engen overveiende bestaar af kløver, eller seiret er vekslende. 1rven af græsflyet (Cha-W—(eas gramimL9, L.) har i flere aar her-
- ene forskjellige steder opigjennem Østerdalen Sædvanlig
t— dog hovedsagelig været— gamle og mosgroede enge, der ret udsat. Od herjing ved græsmark er med held anvendt myrer. amler en myretue, strør den paa de markædte enge, og gør ende paa eller formindsker græsmarken. er indføres undertiden betydelige mængder af hø til Søndre nlen, og der sælges ofte hø fra Hedemarken. nteren 1899—19O0 blev sendt op til Gudbrandsdalen hø 20O O00 kr. eller henimod 2O 00O skippund; den rent over-
- del heraf fra Hedemarken.
rden anvendes i Nordre Østerdalen for den allerstørste eng og ompløies kun en enkelt gang med lange mellem- vorfor den bliver for fast og haard. er foregaar ogsaa en ikke ubetyde1ig nydyrkning. Tidli- ur ofte en stor del af indmarken ligget som naturligt slaat- der kun har været saavidt ryddet, at det uden stor van- ed kunde slaaes med ljaa; men efterhaanden som arbeids- B stiger, og arbeidshjælpen bliver vanskeligere at opdrive, denne driftsmaade daarligere regning. Der lægges mere =a jordens oparbeidning og en intensere drift. Ljaaen afløses anden af slaamaskinen, og forat det skal ske, maa jor- gjøres mere ryddige. íenmæhavnene er af meget forskjellig beskaffenhed i Hede- is amt. I Hedemarken fogderi er havnegangene hjemme gel utilstrækkelige; somme steder er de dog gode, om de
- e er vidtstrakte. Andre steder er de tilstrækkelige for den
)esætning, andre steder kun for en fjerdedel, og der er gaarde, f. eks. i Furnes og Vang, som føder hele sin be-
