Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/289

2?8 HEDEMARKENS AM’I’. man dyrene gaa for længe ude om høsten, hvorefter følger tar- velig vinterfodring og tidlig udslipning om vaar-en. Ved svag fodring forstaaes nu en drift, der hovedsagelig er baseret paa høfodring med en smule kraftfoder som tilskud Middels fodring har op til 2 kg. kraftfoder pr. dyr, og stærk fodring er et brug, hvor man gaar saa høit i anvendelsen af kraftfoder som helt op til 6 kg. pr. dag. I Hedemarken .fogderi har man brænderiaffaldet, drank, der i foderblandingen har omtrent samme betydning som almindelige rodfrugter. Mose, løv og hestegjødSe1 anvendes ofte som fodei“surrogater i fjøset Melkekjørenes vinterfodring paa Jønsberg vil sees af føl- gende opgaver: Fodring 1Zl0 1898. Daglig pr. dyr. Hø . . . . 5 kg. Halm . . . 3 » Turnips . . 6 » Kraftfoder . . . l .5 » Kraftfoderet bestod af Vi rapsmel, Vi maismel og Y—“’s havremel. Fodring W 1899. Dag1lg pr. dyr. Hø . . . 6 kg. Halm . . . 3 » Kraftfoder .... l.8 » Kraftfoderet bestod af Vi sildemel, Vi tørret mask og Ve blandkorn1nel. Gjennemsnitsudbyttet var 1908 kg. melk aarlig pr. ko. I almindelighed fodres der med formeget straafoder, 10 til 16 kg. pr. dag. Dette er en kostbar fodring. Af høet er kløverhø he1digst. Rodfrugter er et ypperligt fo(lermiddel. Drank er et godt og billigt fodermiddel, især i forbindelse med turnips. Efter en stærk vinterfodring bør komme en kraftig sommer- fodring. Hvis havnen ikke er tilstrækkelig, kan begyndes med ring Som grønfoder, som er udmærket Dernæst bliver kløver- engen færdig og saa grønfodret. Naar man gaar over til vinter- fodringen, bør anvendelsen af turnips begynde Regnskaberne viser, at de fjøs„ der bruger mest straafoder, har givet underskud, og omvendt, der hvor foderforholdet var bedre og mere kraftfoder anvendtes, der gav driften overskud.