Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/294

FZEDRIFT. 283 aarsagen til, at alle reiser til sæters, siger han: 1ebod og Kjelder ere tomme; Melet er borte af Krukken, af Kruset. Naar Qvæget er fraværende, er Forraaden en i de flestes Huse her i Sognet. Enhver maa derfor neren fra Sæteren søge Livets Redning. Melken tage de ?laske, Smør og Ost i deres Æsker, og med denne For- et forøget med en Smule Barke-Brød, afstrejfe nogle til efter Reensdyr, andre til Vandene for at flske, nogle i Skovene og endeel i andre Ærender. Saaledes henslide møjsommelige Dage, indtil Høe-Høstens Tid, da nye gheder prøve deres Kræfter.» dyrkede eller dyrkbare jord er i fjeldbygderne af ringe ing; ikke sjelden vil man paa en gaard med en 10—12 1— ikke finde mere end 40—5O maal dyrket hjemmemark, B engang saa meget. Saa mange dyr kunde ikke fødes„ 1 ikke havde fjeldbeiterne og sæterbruget. Sæteren skaffer He godt sommerbeite, men ofte ogsaa en del foder til .g. Ved mange ikke altfor afsides liggende sætre er der gnet sæterløkke (gjærde eller kve), og til at gjødsle denne c den i sætertiden faldende gjødsel. Paa enkelte gaarde er maaske ligesaameget hø paa sæterløkkerne som paa indmark. Fjeldbygderne driver sædvanlig opdræt til heste og kjør —, og dette Salg samt Salg af fedevarer bygders væsentligste indtægtskilde. Dette maa tilskrives erne og sæterbruget. Paa fjeldbeiterne finder dyrene ig en noget sparsom, men kraftig græsvækst; de streifer Jkring, og paa fjeldbeiterne vokser op sunde, kraftige, gsdygtige ungdyr. Der er paa enkelte steder oprettet e ‘zmghest-sætre for hopper, hvor man søger at holde borte . der gjerne streifer frit omkring paa almindelige sætre. “ klages undertiden ogsaa i fjeldbygderne over, at sæter- r kostbart, og at det lønner sig lidet. Udvandringen fra derne har været meget stærk, og arbeidspriserne om som- 1ar gaaet op. Betalingen for en slaattekar paa Oplands- erne er undertiden kr. l.0O om dagen, men i enkelte der kr. 2.00 dagen og kost. Sætrene ligger ofte langt jerne mellem l og 3 mil. Kjørevei er der som regel ikke Ðne. Flytning og førsel til og fra sæteren bliver følgelig og ligedan høstningen af sæterløkkerne. Ikke desto mindre af betydning at opretholde og udvikle dette brug. Fjeld- er en rigdomskilde, som ikke kan udnyttes paa anden end ved sæterbrug, og det er vigtigt at ordne og ud- t sæterstel paa forstandig maade og at ordne husdyrstellet mæssig. gle har ment, at Sætrene heller ikke i fjeldbygderne burde