Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/296

Denne siden er ikke korrekturlest

F.EI)R1FT. 285 k til at stelle med dyrene paa sæteren, men dette bliver temmelig kostbart, saa det er blevet mere almindeligt at bort sæteren og sæterløkken til nærboende folk, der for betaling paatager sig at røgte og stelle dyrene, ofte for ære paa samme sæter. erede længe har det været skik, at man fra fladbygderne dt fæet op i fjeldbygderne. I 1784 beretter .4. C. Smith fra Tryssil: “ en anden Hindring for Høe-Avlingens større Tilvext, —

selig maa ansees for et end værre Onde — er
En Hid-

til Egnen af store Skokke Heste og Kreature fra Leuten, tl og Stange Sogner paa Hedemarken. De hi(ldrives efter -en er lagt, for at græsse i de vestenfor Trysild-Elv be- e Sætre og Skov-Mas-ke. Bønderne fra ommeldte Sogne ten Køerne melke og Melken tilberede til Ost og Smør af is tilhørende Budejer (de Qvindfolk her fra Sognet, som ?ilsyn med Qvæget og de af Qvæget faldende Fedevarer) en ubetydelig Afgift, eller og de sende selv Melke-Piger Bres Kreature, hvilke tillige med Qvæget forblive i Sæteren kelsdagstider. Denne for vort Sogn saa ødelæggende Uskik en Tvivl taget sin første Begyndelse for mere end et halvt Aar siden, og begyndt hos Nybyggerne ved Oosen. I det Aar fik nogle Opsiddere fra Hedemarken Tilladelse at hid- lei-es Heste og Qvæg i Sommer-Havning. Fordelene heraf se faa, tillokkede flere, saa at de Kreature, som nu hver er hidskikkes, er voxet til et utroligt Tal. Det er ikke deligt at træffe i vore Skove Heste-Flokke af mange Følgen heraf maa blive een af de ufordeelagtigste: den 1t vi nu heller maa kjøbe end sælge Smør. Der gaaer nu en Sommer forbi, uden at Tømmerhuggere og andre Dag- af vore Trysildere tilhandle sig af de hedemarkiske Budejer, Myse-Smør og andre Fedevarer.» ogle gaarde i fiadbygderne har ikke sæter, eller de har sin almenningssæter forfalde, men de leier sine —kreaturer Her faar dem indlagt paa sætre, oftest langt borte, endog i fjeldbygderne. Der er gaardbrugere, som har sendt sine O—15 mil bort paa fjeldsætre. Den budeie eller «schwei- der modtager dyrene, eier enten selv sæteren eller leier den 1ne forretning. Sjelden beholder «schweiZeren» produkterne ɔtaler derfor en vis sum pr. ko, oftere har han at skaffe iere11 en vis mængde smør, f. eks. 6 à 7 kg. Smør pr. ko, vis mængde ost; hvad mere han maatte udvinde, er hans 1este. l disse tilfælde kan kjør fra flere forskjellige eiere sammen Men ofte Stelles kjørene fra de forskjellige eiere ilt, og dyrenes eier faar produkterne mod en vis afgift for