Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/305

294 HP:1)m1AR1(P:NS Aar-r. amtet om, hvilket kvægslag skulde gives fortrinet. De store gaardbrugere omkring Hamar, særlig Ole Sandberg paa Storhamar, har arbeidet for telemarksracens udvikling og udbredelse inden distriktet som landets bedste melkerace. Det 4stedegne kvæg blev fornemmelig anbefalet af bestyreren paa Jønsberg landbrugsskole, .Yoh. L. Hirs(?h. Følgen blev, at- begge kvægslag bliver ligestil1et ved udstillingerne, og arbeidet for begges udvikling foregaar ofte ved siden af hverandre i den samme bygd, saa at der mange steder ikke er udsigt til at faa noget ensartet kvægslag. Ved Jønsberg landbrugsskole indkjøbtes i 1847 til besætP ningen der kvæg i omegnen, og melkeudbyttet var da ifra l851 dette: I ]851 var middeludbyttet 574 potter pr. ko (min. 305, max. 1068l — l852 » — 602 — — t — 44?“, — 12O3) — maa — 823 — —;„1( — se-F, —— 13O?) — 1854 — 9:24 — » ( —— 496, — 13s?) — l855 » —— 867 —— » — 18å? — 1003 — — »( — 1Y?å) Paa denne tid kom tanken om at indføre en bedre kreatur- race op, ogi 1856 var det paa tale at indføre korthornkvæg ved skolen. p l Statsagronom Lin(l(—gvist havde paa den tid henledet opmærk- somheden paa telemarksfæet, og det blev besluttet, at Staten og amtet skulde bidrage til et-stamhollænderi ved J ønsberg. ]JíRd(’gIg’í-St kjøbte 15 kjør og 2 okser i l858. Dyrene trivedes og gav allerede i det første aar et større udbytte, end man havde ventet. De friske kalve skulde sælgeS, og der var længe efterspørgsel efter disse kalve. De æld1?e dyr trivedes udmærket i de første aar. Melke- mængden var allerede i 1860—61 steget til 225O potter pr. koi gjennemsnit, og frugtbarheden var usædvanlig. De tillagte unge kjør melkede over 2000 pt. og høiest var 3000 pt. Omtrent ved denne tid blev det besluttet at indkjøbe en ayrshiretyr for at foretage en forbigaaende krydsning for at faa telemarkskoens hagparti forbedret, men forresten at vende tilbage til renavl. Den første generation af blandingsdyr har været udmærkede b1—ugsdyr. Kviger melkede over 2000 potter, ja en har melket 2659 potter. Som brugsdyr holdt enkelte af disse blandingsdyr sig oppe lige op i 70—aarene, og de regnedes blandt de bedste melkekjør. Ogsaa i omegnen hændte det, at man fandt disse dyr gode. Men snart blev ungdyrene ofte ufrugtbare, fik daarlige