Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/317

Denne siden er ikke korrekturlest

306 HEDEMARKENS Amt ligere, havde bedre reisning, bedre ryg, bedre kryds, men var mere høibent. — Nu har hedemarkshesten ved kraftigere og kraftigere fodring i det almindelige gaardsbrug øget i førhed, og der er i det hele neppe nogen forskjel at paavise. Hedemarkens hesteavl omtales ofte i de ældre offentlige be- retninger om heSteavlen. Avlen stod i de første tider, man havde offentlig ledelse, paa et forholdsvis høit trin. Enkelte bestehe- sætninger paa Hedemarken omtales som de bedste i landet, og hingsteopdrættet gik godt, ialfald for enkelte. Kravet paa en større, stærkere og mere udpræget trækhest til mange slags brug har gjort sig gjældende i aarenes løb. Men stærke lettere norske heste, skikkede til hurtigere gangarter, er blevet færre, og efterspørgsel efter disse har man vanskeligere og vanskeligere for at tilfredsstille. Hesten for tungt trækbrug, den grove, svære, «ne’atvuksne1. benføre, loddenbente dølehest er blevet den almindelige. Dette er gaaet saaledes til, at efterspørgsel efter større og stærkere arbeidsheste stadig er øget, jordbruget har mere og mere begyndt at anvende maskiner og redskaber, der kræver mere kraft Især de svenske kjøbere har vedblivende søgt større og stærkere heste; den naturlige følge er, at disse mest efterspurgte dyr bliver bedst betalt og giver opdrætteren den høieste løn for hans arbeide. Ved udstillingerne paa Stav har altid været præmieret et overveiende antal førbyggede heste, og disse har givet udstillingen dens karakter. C Denne hest, den tunge, dybe, brede hestetype, udviklet som arbeidshest, er vel den type, som der her i disse landsdele er mest brug for. Denne hest er vistnok ikke vakker at se til, og med dres- suren er det heller ikke rart bevendt, men det synes dog at være den hest, som det er klogest at holde paa. Imidlertid er der reist det spørgsmaal, om man ikke skulde forsøge at uddanne en kjørehest eller en lettere landeveishest. og derhos er der fra kavaleriet gjort fordring paa en hesteavl med det maal at skaffe en gallophest. Hvorledes avlen skal bedst drives for at faa tilfredsstillet fordringerne om trækdyr, travere og gallopheste, derom synes der endnu at herske vildrede. Hvad der gjør den norske hest eftertragtet, er dens nøi- somhed, haardførhed og fremfor alt dens fodsikkerhed og evne til at passe sig for læsset i vanskeligt terræn. Det er distrikterne omkring Mjøsen, som skal forsyne en hel del af kavaleriet med heste. De nationale tjenesteheste af kavaleriet er udenfor tjenesten