Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/328

BEBYGN1NG. 317 ikke gjennem Glommens da1føre, hvor jernbanen nu er lagt; her gjennem hoveddalen er bebygningen spredt med større bebyggede grænder, skilte ved lange skogstrækninger. Ved Atna kommer ned Atnas dalføre, hvilket gaar op til Sollien herred. Atnas dal- føre er i sin nedre del kun tyndt befolket, men længere oppe i Sollien er der adskillige gaarde helt op til Atnsjøen, og videre nordover, over til Foldalen, er nogle spredte fjeldgaarde. l I hoveddalføret i Østerdalen er der forholdsvis tæt bebyg- ning i Lille-Elvedalen, der hvor Folla forener sig med Glommen. l Follas dal er der bebygget helt op imod grændsen til Dovre, op til en høide af 90O m. I Glommens dalføre er der norden- for Folla bebygning langs elven, fornemmelig paa vestsiden, ind- til Tønset bygd aabner sig der, hvor Tonnas dalføre kommer ned; her omkring Tønset er den tætteste bebygning i Nordre Øster- (lalen. Videre op igjennem Tolgen herred ligger fremdeles den stør- ste del af bebygningen i Glommendalen og i mindre sidedale, som i Vingelen anneks og Dalsbygden; den øvrige bebygning ligger spredt bortover mod Fæmunden, som før er omtalt. I Tryssil er ogsaa den største del af bebygningen knyttet til Tryssilelvens hoveddalføre, med den tætteste bebygning omkring kirken; endel af bebygningen ligger ogsaa ved Osen, ved Engeren og derhos i Ljøras dal. g I Kvikne herred ligger saa godt som al bebygning efter 0rkla-s dal og dalsider, i Inset anneks, mest omkring kirken, i selve Kvikne mere spredt op efter dalen. Bebygningen omkring F æmunden ligesom bebygningen om“— kring andre sjøer er omtalt under vasdragenes beskrivelse, lige- som bebygningens fordeling er omtalt i beskrivelsen af de enkelte herreder. “ Den høide, som bebygningen naar over havet, er i ÂÝO7’(ZI’(:’ Østerdalen betydelig, og bergværksdriften i ældre tid har vistnok for en del foranlediget, at bebygningen er blevet saavidt tæt, som den er. W De øverste gaarde eller pladse i Foldalen ligger i en høide af 936 m. Dette høitliggende dalføre har været bebygget flere aarhundreder og er vel den sidst bebyggede af Glommendalens sidedale. “ 0ptagelsen af Foldals mørk (1745) har ogsaa rimeligvis givet anledning til en udvidet bebyggelse. Fra Foldalen strækker der sig sydover en lang, men tynd række af gaarde, Blæsterdalen, rElgeva.slien, Stadsbuøien, Strømbuen o. s. v., over til Atndalen, hvilke alle er ryddede i forholdsvis ny tid; den første ligger i en høide af 813 m. o. h., de øvrige lavere. Ved Atn.s:jøen ligger der ogsaa en ikke ganske liden grænd i