Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/334

. BEBYGNING. 323 eller stuen har kun en indgang, som staar midt paa den ene langside og fører umiddelbart ind i det store rum. Foran denne indgang er der tilføiet et udskud eller bislag, som har til hensigt at gjøre stuen lunere. — Paa et saadant bislag er der da sat op et andet stokværk af 1aft med gavler i modsat retning af hovedbygningens Her- ved fremkommer der et fritstaaende taarnmæssigt rum, hvortil adgangen er ad en trappe i hjørnet af bislaget, og som benyttes til opbevaring af forskjellige ting, især gangklæder. Stuebygninger med saadan taarnformet forhøining over dør- svalen kaldes i Østerdalen bar.frøstuer. Barfrø er efter Aasen en udbygning paa forsiden af et hus, et loftrum over forsvalen eller bislaget. Det sættes i forbindelse med gammelt fransk berj’roi og gammelt tysk ber(rvrit, ber-vi“it, som betyder et lidet taarn til forsvar mod fiender; men Aasen føier til, at Oprindelsen er uvis. Navnet barfrø træffes første gang i Norden i et fredsforlig, stif- tet 1339 i Skaane mellem kong Magnus Smek og Johan Uffesøn, men her under formen «Barfrith». Dette er igjen en forvansk- ning af det i middelhøityske skrifter fra det 12te og 13de aar- hundrede forekommende «Bercvrit» eller «Berfrit», som egentlig betyder et beleiringstaarn af træ. Hverken navnet eller tingen kjendes hos os udenfor Østerdalen, men her synes denne byg- ningsstil at have været almindelig anvendt Barfrøerne er nu lidt efter lidt borttagne, fordi de paa grund af sin plads foran hovedbygningens tag hindrer Vandets frie afløb og derved frem- kalder raaddenhed i stuehuset. Efter Nicolaysen var der i 1878 neppe over 10 barfrøer til- bage i hele Østerdalen, saaledes: i Stor-Elvedalen et paa Ham- meren vestenfor skydsstationen Koppang, et paa Svestad, 3 paa ]lrønne.S—gaardene og et paa præstegaarden i Lille-Elvedalen, et paa Steie og i Tønset et paa Nytrøen. Det antages, at denne bygningsdel og dens navn først er indkommen til Tryssil fra de tilgrændsende svenske bygder, navnlig Dalarne, hvor den har været kjendt. Fra Tryssil har Skikken senere forplantet sig til det øvrige Østerdalen, dog ei udenfor denne og ikke engang til dens sydlige nabobygd Solør. I den store, østerdalske stue er der 5 skabe, det i hjørnet ved indgangsdøren er af simplere slags. Ofte er nu borttaget de saakaldte roskabe i hjørnerne mellem vindueme, og fremskabene har moderne former. Paa mange steder træffes endnu skabe fra forrige aarhundrede med sveivede former og forsirede med male- rier, enten udført graat i graat eller med anvendelse af den tids lyse og svage farver. Disse malerier forestiller landskaber, antike bygværker og figurer hentede fra den romerske mytologiske ver-