Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/343

332 HEDEMARKENS AMT. viker kransede af en meget karakteristisk sumpplantevegetation, som især er præget af mange høie arter. Her findes saaledes vasrøyr eller tagrøret (phragmifes (—omWmæmis), et indtil 2 m. høit græs med brede blade og en tæt, dusklignende og noget ensidig l)lomstertop, det næsten ligesaa høie myr eller str(mdr-ør (phalaffs arundinaCeaj og søtrap eller mannagræs (glyCeria“fluifan.s). Af sic findes en art konglesiv (Z9(’í]’])ll1S“ laCu.s“tris), som kan blive 3 m. høit, og af stor-r forekommer Carex vesi(varia og ampu.lla(:ea; ved VaaIetjern i Stange er en af vore sjeldnere storr-arter, (—arex ])—S’6’ll(ZO(“j))(’l’ll-S’, med mange, smukt hængende hunaks. Mellem disse planter findes ogsaa 2 oprette arter af tflaatgr(1s eller piYadsvinknop (L9parganium ramosum og .S“imple:C): den første, der kan blive l m. høi, er dog sjelden (Helgeøen), den anden, lavere, er almindelig. Her kan ogsaa nævnes to planter, som folk pleier at lægge specielt mærke til, nemlig kalmerod (aCorus Calamus) og dunkjevlen (fypha latij’olia). Den første har tyk og stærkt lugtende rodstok og flad, bladlignende stængel, som i sin øvre del bærer en «kolbe» af smaa, gulgrønne og uanselige blomster. Dunkjevlens stængel bliver indtil 2 m. høi og har lige nedenfor Spidsen et kjevlelignende, mørkebrunt og fløielsagtigt aks af hunblomster, ovenfor hvilke de tynde og uanselige hanaks sidder“. De nævnte arter af græs eller planter, hvis udseende minder om græssenes, kan tildels staa et godt stykke ude i vandet Det samme er ogsaa oftest tilfældet med kj(erringrok eller —S’Il(’Z(Ztl, glatsnelda (Pguisetum— tfluv.Viatile). Sammen med disse høie vækster staar en hel del lavere sumpplanter, som myrkongle (t-alla pa(u- stäris), der er noget mindre end den dyrkede kalla, men ellers temmelig lig denne, hesferompe eller hestehale (’hippem29 1:ulgaris), 1:a.egror (ali.s-ma pl(mtago) med tre-tallige, lysviolette blomster i en pyran1ideformet top, b()kk1?blad eller bokk(—blekkîje (menyanthes ti-i“folú1ta) med tre-koblede, tykke blade og en klase af lyserøde, indvendig frynsede blomster, myrtelgen (polysfZi(„“hu1n thWelypte)*is) og bjømrgaupla eller gul(l(lusk ó:aumburgia fhyr.siflora) med tætte klaser af smaa gule blomster, hængende paa lange, fine stilke fra bladhjørnerne, az11Zegras eller jl’(*(ZZøS (lysimaChia eI’ltZg(l)’lÏ—9), tilhørende samme familie som foregaaende, men med meget Større, gule blomster, raudgaupla eller katfehale (lythrum saliCaria) med et langt og smalt aks af næsten siddende, store, røde blomster i toppen, samt den giftige .v(ɔlsw(epe eller .S’þ)’(3)legT’Of ((:i(wta virosa), en sjærmblomstret plante, om hvilken der gaar det vistnok helt falske sagn, at den er plantet af skotterne, der blev slagne ved Kringen. Dens rod- stok er ved tvervægge delt i kamre. Selsnæpen, der hører til landets sjeldnere planter, er fundet paa flere steder i amtet, saa- ledes i Tryssil, ved Stor-sjøen i Rendalen og i nærheden af Koppang. De tre sidstnævnte planter kan blive temmelig høie.