Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/345

334 HH1)P:MAm(ExS:mT. mæssige blomster, de høie, ranke gulrok eller kongelys (“(—erbas(—Hm aigrum og thapsus) med de meget lange aks af store, gule blomster, fioler, som skogfiolen og den vellugtende kratfiol (viola mirabil-is), de tre vakre klokker ((“ampam1la ])(’]’—S’í(’(l)”f(l, tra(?helium— og (—er(*i1:aria), pigf3—(1 (e(“hinospe-rm11m lappula og dc3fle.ra1m), hvis blomster ligner meget forglemmigei, men som har piggede frugter, der ved berøring let hænger fast, 8t(’Il“f)’O (lithospermum O.[fl(.’i7l(ll(§), med glinsende, hvide, porcelænsagtige frugter, samt en del læbeblomstrede arter, som k1:erUelm-ynte eller kr(msbørsf(Z ((îliHopo(lÞium vulgare), den ildelugtende -S’kOy-S“I’i]l(’T’()(Z fsfa(—hys sil1?(1fi(“a), Å—Bang eller mer-ian (origanam vulgare) med stærk, men behagelig lugt, og den lille bakk(*mynfe ((—alamintha a(“inos). Der er alt i alt ikke saa faa af de boreale planter i amtet, men de forekommer spredt og. Som allerede før bemærket, væsentlig paa kalkstenen og skiferen omkring Mjøsen. Vækstli1:et i j)1gtige krat. I fugtige krat langs elve og bække er plantevæksten ofte frodig med store og kraftig udviklede planter. Blandt øvrige løvtræer og buske findes, særlig i Mjøs- egnene, st-arter (aIm1s gl:1tinosa). Et slags urtekrat dannes af større planter, som den stærkt duftende mjø(Iurt (8pir(ea ulmaria), der af de gamle nordmænd brugtes til at give mjøden bitter smag, og af de under vandene nævnte .fI’(’(”6—S“ og gulddusk; hist og her ogsaa gaupla eller storklokk1m ((“ampanula lat‘ijblia), en af vore pragt- fuldeste planter med store, ly-seblaa til hvide klokkekroner, samt en tistel uden torne, ko-ilefist(‘l eller hvidbladtisfel ((Þirsium het(1ro- phyllum), hvis forskjelligformede blade er sølvhvide paa undersiden. Sammen med disse staar en buslrplante, søt1;“ider (S’Ol(l)IIlMI dul(“amara), hvis lange, tynde grene bugter sig over og indimellem de øvrige planter. Dens violette kroner er meget lige potetblomster, men er langt mindre end disse. Dens røde bær er giftige. Paa enkelte steder vokser ogsaa springfrø eller «rør mig ikku- Zimpati(—ns noli taage-re) med store-, uregelmæssige, gule blomster, næsten gjennemsigtige stængler og frugter, som, naar de er modne, springer pludselig op ved den mindste berøring. I ly af disse større planter vokser flere mindre, som .fuglelauk eller gul(L9(j(Wrne (g(1g1?a l:1te(;), der“ tidlig om vaaren, før træernes blade er udsprunget, med sine gule blomsterstjerner titter op af det visne løv fra foregaaende aar; endvidere —vaarkaal (jiCaria ramm(—uloides), en anden vaarplante med gule blomster; længere ud paa sommeren faar den i bladhjørnerne smaa, hvide knoller, som, naar de falder i jorden, vokser op til nye planter. Lige i bækkekanten staar hm-soleie (Caltha palustre29) og balblom (trolli11s mo-B—()p(B:1.s), helst dog, hvor der er aabent og lyst, samt bækkekar-se ((t’(Il’(t(I‘IIl2“7l(3 amara) med hvide blomster, og den lille, tine veroni(—a st-a1fellata, der har hvide kroner med blaa striber. Oftest ned-