Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/348

V.ZEKSTLlVET. 33 7 0prindelig dyrket har vel ogsaa katost (malva moschata) været. Denne plante har store, lyserøde eller hvide blomster og moskus- lugt af bladene. Ved Hamar og paa Helgeøen er hyll eller hyldebusken (sam- bll(?ll-S racemosa) forvildet. Andre ugræsplanter, som er fundet inden amtet, er (ikorien (CíChO)”í‘lt“m intybu“s) og den almindelig yndede kornblom eller korn- blo-mst (é:entaurea 4(;yanus), begge med vakkert blaa blomsterkurve, en art valm-—He (paÍ;aver rhoeas) med meget store, dybtrøde blom- ster, den gulblomstrede guldkrage (chrysanthemum segetum), boghve- den ú)olygonum —fagopyrum) og den giftige, ildelugtende villrot eller bal-meurt (hyoscyamus niger) med skiddengule, violeta-arede kroner. De nu nævnte arter er ikke jevnt udbredt, men er fundet paa et par eller faa steder i amtet og tilhører landets sjeldnere ugræsplanter. Foruden disse findes der imidlertid en mængde af landets almindeligste ugræs udbredt overalt, hvor der er dyrket mark, saaledes akersennep og akerreddik, daae, dyller, daunetle eller t-uetand, jordrøg (fumaria offlcinalis), kjæmpe, melder, vortemelk, ti-anehals o. m. fl. Vækstlivet ni birkelierne.i I den sydlige del af amtet er fjeldene gjerne lave og skogklædte helt til toppen. I den nordlige del er derimod fjeldene høiere og rager til- dels høit op over bartræernes grændse. Ovenfor barskogene danner jjeldbirken (betula odorata) skog. Iblandt birketræerne staar der —hist og her lidt rogn, hæg og a.sp og langs bækkene vidjer. Her i de lyse birkeskoge, ligesom ogsaa i de aabne lier i den øvre del af barskogen, er der ofte en særdeles frodig bund- vegetation. Baade græs og andre planter kan her naa en for- bausende frodighed og størrelse (indtil mandshøide). De mest fremtrædende af disse planter er: tyrhjelmen eller forhjelm (aronitum septentrionale) med de lange klaser af blaa blomster, hvis form minder om en hjelm (cfr. navnet), øeifskor (epilobium anguWsti.folium) og turt eller lZjørneturt (mulgedium alpinum) med blaa- violette blomsterkurve i en tæt og lang klase. Disse tre planter forekommer ofte i saa store masser, at de danner tætte krat, hvor de næsten udestænger anden vegetation. Den hvidblom- strede soløie (ranun(:ulus aConitij“olius), hvis blade ligner tyrhjel- mens, hører ogsaa hjemme i fjeldets birkeskoge; her findes ogsaa humleblom-S—t (geum ri-c)ale) med de nikkende, udvendig mørkebrune, indvendig gulrøde blomster, den hvide “fløielspung eller pragtsO“erne, smeller og .floke eller storkenæb (geraHium silvatiCum) med violette eller hvide blomster, samt den vakreste af alle vore mariauger eller j’orglemmigeier myosotis silvati(“a Sammen med disse staar 22 — Hedemarkens amt.