Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/350

Denne siden er ikke korrekturlest

V‘EKSTLlVET. 339 sante af disse fjelde er Rottesjøhø, der i planterigdom ikke staar saa særdeles langt tilbage for det i botanisk henseende rige Knutshø i Søndre Trondhjems amt. Rottesjøhø er i sin helhed beliggende over trægrændsen. Nordsiden er steil: paa de fleste steder vanskelig tilgjængelig og bestaar for en stor del af grovstenet ur. Her paa denne side er det netop de mange sjeldne planter iindes, dels i ly af de store stene, dels i gruset ved de smaa bækkesig. Sydsiden af fjeldet er mindre steil og er tildels lav- klædt med en vegetation, der ikke er af synderlig interesse. Paa nordsiden vokser, foruden de meget almindelige fjeld- planter, som nævntes for de østlige fjelde, mange sildre-arter, saa- ledes snesildren (saxij’raga nivalis), rød-9iildren (sa:Bij’raga oppoMt‘i;folia), gulsil(lren (saxi-fraga aiZoides), den lille saa-ij“raga rivularis og tue- sildren (9axifraga C(espitosa) samt den mindre almindelige saa-ifraga 1—ei-nua, alle optrædende i mængder, flel(lpryd (diapens“ia lapponiCa), reinblom (ranun(“ulus gla(—ialis) med de store, hvide kroner, der i ældre tilstand bliver rødlige og danner et beskyttende dække om frugterne, den sjeldnere snesoløie (ranunCulus nivalis) og dvergsoløim (i’(l7l2lR(fllll*llcS“ pygmæus); de to sidste har gule blomster, der hos sne- soløien er størst. Reinblomen og snesoløien kaldes i Foldalen simlekoll. . Endvidere findes reinsrosa (dryas o(—topetala), der hører til rosefamilien og har meget store, hvide blomster, de erteblom- strede planter: pha(—a “frigida, der er høi og har gule blomster, astragalus oroboides og alpinus, samt oxytropis lapponiCa. De tre sidste har blaa blomster og er for et uøvet øie ikke altid lette at holde ud fra hinanden. Her vokser ogsaa flere af Norges sjeldneste planter, f. eks. burot (artemisia norvegiCa), hvis kurve ser ud som en præstekrage, der er berøvet alle randkronerne, og en valmue (papaver nudi(raule), i Foldalen kaldt gjeitklo, med gule blomster, og den mindste af vore klokke-arter, eamp(mula 1miflora, med kun 1 mørkeblaa blomst. Af andre fjeldplanter findes: de tre lave vidjer, krybvidjen (sal12x herbáCCa), den sjeldne polarvi(lje (salix polaris) og rynke- 1“idjen (sali;r retiCalata), snesøten, i Foldalen kaldt «Kristi blaa auge»

  • ’yentiana nivalis), hvis blomster har en meget intens blaa farve,

men kun er aabne i solskinsveir, u)ahlbergella apetala, som hører til nellikfamilien, ligesom den lille silene aCaul12s, som danner lave, tætte matter, der kan være helt røde af de talrige blomster, to arter myrklæg Óvedi(Pularis oe(leri og lapponi(“a), to aurikler (primula sti-iCta og sCotiCa) med violette, vellugtende blomster i Skjærm paa en bladløs stængel, nogle arter rublomst, saaledes de sjeldne: (lraba alpina med gule blomster, .draba nivali-S og mahlenbergii, samt de tre smaa, til nellikfamilien hørende alsine str-i(?ta, biflora