Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/352

SKOG. 34I De skogdannende træer er furu og gran, og desuden kommer birken til som skogdannende træ. Sammenlignet med disse træer er de andre træers udbredelse kun forholdsvis ringe. Paa grund af den betydning, som furuen og granen har for dette amt, skal disse to træer her særskilt omtales, idet mono- grafier over disse træer af den finske forstman(l Blom-gvist samt andre forstmænds oplysninger om disse træer er benyttede. Furuen. Kun faa træer har en saa stor udbredelse som furuen. Den vokser endnu paa fjeldene i Spanien, Italien, Sici- lien, Makedonien og Kaukasien og naar saaledes til de sydligste dele af Europa. Søndenfor Pyrenæerne, Alperne og Karpaterne er den dog som skogdannende træ af underordnet betydning. De skogløse stepper i det europæiske Rusland har udstukket dens sydgrændse efter en linje, som gaar fra Wolhynien (ved 50O nord- lig bredde) forbi Charkow (490 11‘ nordlig bredde), 0rel, Tula, woronesch, Tambovv og Wolsk til Orenburg (5lÓ 4O‘ nordlig bredde). I det vestlige Asien afbryder ligeledes de store stepper og ørkener dens udbredelse og danner sandsynligvis grændsen mod syd. Den forekommer dog endnu paa Armeniens bjerge, og dens sydligste kjendte voksested er Laristan i Persien (36Ó nordlig bredde). I de sydlige dele af det mellemste og østligste Sibirien, som i Dahurien, Altai og Amurlandet, er den almindelig udbredt, men hvor langt den her naar mod syd, er ukjendt. “ Furuen har sit nordligste voksested iBørselvens dalføre i Kistrand (7OÓ 21‘ nordlig bredde), og den danner endnu skog i Alten. I finsk Lappmarken gaar dens nordgrændse fra Kelotti- järvi (680 3O‘ nordlig bredde) til noget nordligere end Enare träsk (690 3O‘), men den skal forekomme ved aamotet af Utsjoki og Tana elvene i enkelte forkrøblede eksemplarer. Fra Pasvik- elv, hvor den i Norge danner store skoge i egnene om Männik- køjärvi, fortsætter dens grændse mod sydøst søndenfor Kola og videre til det hvide hav, men den naar her ikke polarcir- kelen. Paa Østsiden af samme hav er dens nordgrændse ved 66045‘. Furugrændsen ligger videre mod øst for det meste Ve breddegrad sydligere end granens grændse; ved Petschora naar furuen op til 67C’ 15‘ og paa Uralbjergene 660 nordlig bredde. I Sibirien vokser furuen ingensteder nordenfor polarcirkelen. Ved 0bj-floden kommer den nærmest denne breddegrad, ved Lena ligger dens nordgrændse 2 til 3 grader sydligere end polarcirkelen, og østenfor denne flod kommer den ingensteder høiere end til den 66de grad. Ved det okotske hav, hvor den danner store skoge, er den ikke seet nordligere end ved 59Ó nordlig bredde.