Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/357

Denne siden er ikke korrekturlest

346 HEDEMARKENS Amt pælerod, men der er antydning af den i en kort, mangedelt cen- tralrod. Derimod er der her en mængde siderødder, forgrenede i mindre rødder. Ofte er der et helt System af nedgaaende rødder, som i den faste, breccieartede jord kun bliver korte og svage, medens en ceutra-l— eller pælerod fuldstændig mangler. Paa berggrund søger furuens rødder paa en høist mærkelig maade næring og fugtighed i hver revne, sprække eller fordyb- ning, hvor der ligger grus, forvitrede stenfragmenter eller humus- partikler. Hvis stenen er kløftet, kan rødderne trænge temmelig dybt ned, men hvis der er en jevn overflade paa fjeldet, ud- breder de sig vidt og bredt, idet de kryber omkring paa over- fladen. Paa vaade voksesteder, som paa furumyrer, mangler pæle- roden ganske; her er kun fladt løbende rødder i det forholdsvis tørre øverste jordlag, og træet vilde let kunne rives overende af storm, dersom ikke de lave stammer frembød saa ringe vindfang. Træmængden i furuens stubbe og groveste rødder giver ved oprydning og ophugning op til 2O pct. af skogens hele trævirke. Det spirende furufrø udvikler en spæd liden stængel med 5, undertiden kun 4, op til (i á 7 i krands siddende barnaallignende spireblade, hvis ender ligesom af en hue sammenholdes af det aabnede frøskal, som endnu bliver siddende nogle dage. Planten naar det første aar meget forskjellig størrelse, efter stedets og frøets beskaffenhed, som oftest bliver den omkring 6 cm. høi . Det andet aar bliver planten fra l2 til l8 cm. høi, idet den paa aarsskuddets nederste del fremdeles kun udvikler enkelte blade, men høiere oppe danner den de første virkelige bamaale. Bladene bestaar herefter kun af to barnaale siddende i samme bladskede, halvrunde med fladsiderne liggende mod hverandre Paa sær- deles frugtbare voksesteder kan den første kvistkrands udvikle sig allerede i løbet af det andet aar, men i regelen indtræffer dette først den tredje sommer. Plant-ens vækst bliver fra nu af meget regelmæssig I slut- ningen af mai og begyndelsen af juni svulmer de brungule ende- knopper ud og skyder hurtig ud i længden, indtil aarsskuddet allerede efter fire ugers forløb næsten har opnaaet sin fulde længde. Træets vækst i høiden foregaar ved den aarlige udvikling af et topskud fra endeknoppen. Hvert aar udvikler der sig med topskuddet en ved dettes nedre ende siddende kvistkrands. Fra det tredje aar af bliver top- skuddene længere, og især bliver Væksten i høiden, ligesom den unge plantes hele udvikling, meget raskere fra den tid, da dets topskud og øverste kvistkrands har naaet opover sneen. Den stærkeste vækst i høiden finder sted fra det 1Ode til det 4O a e