Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/359

348 HEDEMARKENS AMT. Alder. Det sydlige Finland Det midtne Fin1an(l. Det nordlige Finland Aar. Fra 590 48‘ til 610 3O n. b. Fra 610 30‘ til 640 n. b. Fra 640 til 680 n b Meter. Meter. Meter 110 27.2 23.2 2O.9 12O 27.8 23.7 2O.4 130 27.9 24.0 20.7 14O 28.1 24.3 21.0 15O 28.2 24.4 2l.3 16O 28.2 24.4 21.3 Et træs .formtal er forholdet mellem træets virkelige kubik- indhold og indholdet af en cylinder, der har sa-mme høide som træet, og hvis diameter er lig træets diameter i brysthøide. Da en træstamme aldrig naar cylinderformen, er dette tal følgelig under 1. For at finde formtallet for træeme i en vis bestand, fældes nogle saakaldte «prøvetræer», hvis kubikindho1d“ nøiagtig udregnes og divideres med den tilsvarende cylinders.“ Stammens formtal bestemmes i praksis efter øiemaal. Stammens formtal varierer fra O.39 til 0.Ö8. Hos ældre træer, opvokSede i sluttet bestand, er et formtal af O.5O til O.55 noksaa almindeligt Gr(mPne vokser hos furuen meget regelmæssig. Fra det tredje aar og lige til den alder, da Væksten opad standser, dannes aarlig 4 til 7 i en krands siddende kvister, af hvilke sædvanlig 4 a 5 bliver fuldt udviklede i den første sommer. Hos furuen kan der mellem disse kvistkrandse aldrig danne sig smaa mellemkvister som hos granen, lærketræet og løvtræerne; derfor kan af kvistkrandsernes antal med sikkerhed sluttes til træets alder. Kvisterne vokser paa den samme regelmæssige maade som stammen„ de danner aarlig et topskud med en kvistkrands ved foden. De paa grenens underside siddende sidekvister mangler til- strækkeligt lys, og deres udvikling standser derfor snart, og da det samme ofte er tilfælde ogsaa med de paa grenens overside siddende kvister, især paa de nederste grene, saa:sidder smaa- kvisterne ofte parvis. Da de yngre kvistkrandse tager lyset fra de ældre, saa borttørres de nederste grene efterhaanden, og tilsidst raadner de og falder af Man siger da, at stammen renser sig for kvister. Hos de unge planter er den begyndende ba-rkdaømelse en tynd overhud af graagul og brungul farve. Den bliver snart tykkere, idet der dannes sekundære, tynde, gule, papirlignende, mat gjennemsigtige barklag. Alle de dele af Sta-mmen, som kun har liden vækst, saaledes fornemmelig den øverste del fra det sted, hvor kronen begynder, ligesom ogsaa grenene, bibeholderindtil