Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/360

SK()G. 349 den høieste alder en saadan bark, der bestaar af tynde, gule blad- lignende lameller. Men paa Stammens lavere dele, hvor Væksten er stærkere, bliver den ydre bark, som ikke kan vokse mere, sprængt istykker og furet i forskjellige retninger. Der dannes efterhaanden en stadig tykkere bark, der, især hos fritstaaende og raskt voksende trær, er mørkegraa til rødagtig brun samt knudret og med ujevne furer, dog mest i træets længde- retning. Naalene eller bar-et bliver siddende i 2 a 3, undtagelsesvis til det 4de aar. Derfor er det kun det sidste aarssknd paa stam- men og kvisterne som er fuldstændig besat med naale, det andet aarsskud er halvt eller en tredjedel, og det tredje kun besat med lidet bar. Af naalenes længde samt af deres mørkere og saftigere udseende kan man slutte sig til træets væksterlighed. Naalene fældes i slutningen af august eller i september, da træerne gulner og skogstierne bedækkes med naale. Da naalene kun findes paa de yngste eller de to til tre sidste aarsskud, er det indre af træets krone tom og bar og kan kun delvis kaste skygge paa marken. Saalænge træerne er unge og aarsskuddene er lange og antallet af stammer stort, er der et stærkt fald af naale og en stærkere skygge, hvorved jords- monnet forbedres; men fra den tid, da bestanden begynder at tyndes, i almindelighed ved 12O til l60 aars alderen, og paa tørt og magert jordsmon allerede tidligere, bevirker det ringe affald af naale i forening med den svage skygge, at jordsmonnet forringes. Dette modarbeides bedst ved at opelske gran som underskog under den gamle furubestand, og granen pleier for det meste at saa sig selv her. Selv i tidlig alder kan furuen dog ikke i den grad som granen bidrage til jordsmonnets forbedring. En vigtig egenskab hos furuen, som hos alle træer, er forholdet til lyset. Alle planter trænger lys, men i meget forskjellig grad, hvorfor de inddeles i de, som ynder lyset, og de, som taaler skygge. De fleste træer hører til dem, som ynder lyset, men meget faa i den grad som furuen, der i saa henseende kun over- træffes af lærketræet, birk og asp. Den furuplante, som spirer frem af frøet, trænger ikke en- gang i den spædeste alder eller i løbet af det første aar nogen beskyttelse af modertræet. Skjønt den i det første aar kan taale mere skygge end senere, vokser den dog altid bedst, dersom den fra begyndelsen af har været fri for overskygning. Af de utallige planter, som efter et frøaar spirer frem i en tynd furubestand, dør de fleste ud paa grund af mangel paa lys, og det allerede efter nogle ugers forløb. I de nærmest følgende aar kan furuplanten vistnok lidt bedre taale skygge end senere, men denne er dog altid skadelig.