Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/361

Denne siden er ikke korrekturlest

350 HE1)P:1æ1AHKENS Amt Ved udhugst af gammel skog bør man derfor ikke bibeholde en forhaandenværende underskog af furu, men helt udrydde den for at faa en ny, god og livskraftig generation. Den underskog, som i almindelighed vokser op i udtyndet gammel furuskog, kan vistnok fortsætte at vokse noksaa længe; dens udseende kan paa ste(ler, hvor tilgangen paa lys har været noget større, til og med være nogenlunde godt; thi saadanne planter danner ikke sjelden regelmæssige, skjønt smale topskud paa en tynd stamme, paa hvilken de nederste kvistkrandse er borttørkede eller affaldne; men hvis en saadan gjenvækst stilles frit, indtræffer det, at den tøi-ker bort, eller at den standser i Væksten og bliver staaende stille, idet den breder grenene ud til siderne, eller tilsidst begynder den igjen at vokse svagt i høiden, men i dette tilfælde udvikler den kun en styg og kort stamme Ved hugningen i vore skoge begaaes derfor en meget stor feil, naar man lader daarlig gjenvækst af furu blive staaende. En furuplante eller et nyt furuskud, som engang har vokset i undertrykt bestand, kan aldrig mere udvikle sig normalt eller blive et træ af de dimensioner, som man ellers vilde kunne vente paa vedkommende voksested. Furuens trang til lys er saa stor, at den ikke engang kan taale skygge fra si(len; lange og smale udhugster, hvor man venter tilsaaning fra skog paa siderne, er derfor uheldige. Hvis der ved en naturlig fornyelse af furuskog er smale flekker hist og hei-, som ikke bliver tilsaaede, bør man snarest mulig udfylde dem ved hjælpekultur, helst ved plantning. uden at paaregne, at frem- tidige frøaar vil gjøre dette. Hvis man ved hugst af et større Skogstykke finder større skud eller ungtræer selv af friskt og loven(le udseende, bør man tage dem bort, hvor urigtigt dette end kan synes at være for den, der ikke kjender furuens natur; thi saavel mellem saadanne skud som i deres nærhed kan der i høiden kun udvikle sig en undertrykt og daarlig smaaskog, selv om forspranget i alder ikke er større end lO a 15 aar. Endnu mindre kan der være tale om i 20 til 8O—aarig furuskog at ud- fylde smale flekker og aabninger i skogen ved at saa eller plante furu. lndvirkning af sidebeskygning strækker sig saa langt, at det i en 20—-3O—aarig bestand ikke kan lykkes at opelske smaa grupper af den samme træsort paa mindre arealer end 3O m. i kvadrat. Dette er det mindste areal, hvorpaa det f. eks. i en 15—2O— aarig furuskog endnu lønner sig at udrense daarlig gjenvækst for i stedet at anbringe god, eller hvor det i det hele taget er grund til at bruge hjælpekultur af furu. Dersom man saar paa mindre flekker, f. eks. 20—25 m. i kvadrat eller endnu mindre,