s1(oG. 353 Det nordlige Finland (fra 64—68Ô n. br.). .
Ald 1 KïÍbîËmeC‘’r mat W A lig m B ei .ɔ A H m im 1 A m nu sag A ur pr. lreekt§.r. m kugf-k1gd pige mn1. I;)r. 1:ekt-S—Per
- „“; ut V ?—„” —-— “ “ “= r “ “ „;V— r W:—— Z Z;:— W
l0 9 9 2,c l 16 ooo 20 22 13 4—o 6 380 30 42 u 2O 6.s 5 4O0 40 68 26 8.2 4 Ö2O 50 98 30 i 9.—C l 3 780 60 ]25 27 8.s 3 l20 70 A 148 23 7.s 2 560 80 l67 21 6.e 2 06O 90 i 186 19 6,o I 620 l00 20l 15 4.1 l 46O IIO 2l5 14 4.4 al 26O l20 227 l2 3.s l O8O 130 t 237 1O 3—1 940 I4O 246 9 2.s 84O 150 253 7 2.s 740 l60 259 6 ].9 680 l70 26Ö 6 l.9 62O l80 269 Y 4 1.s 58O I90 27O I 0.s 560 200 “ 270 O O.o 5—10 Disse tal, der ikke gjælder almindelig skog, men god skog i sluttet bestand, viser, at tilvæksten er størst i de første 1OO aar og senere aftager. Naar skogen er vel stelt, kan den i middeltal paa frugtbar jord give l sagtømmertræ pr. hektar, hvilket aftager til Ve og til Vs og V—1 sagtømme1—træ med høiden over havet og paa daar- ligere bund. l saadant træ regnes til mindst 1 m.3 og ti1væksten skulde da være mindst 1OO m.3 pr. l km.Z, hvad der da svarer til noget over 3 fod pr. maal som tilvækst for tømmeret, hvortil da kommer top og affald. å Sagtømmer er tømmer, som hugges til skur eller foræd1ing paa sagbrug, i modsætning til bjælker, minetømmer, rundla-st m. m. Fordringeme til dimensionerne for denne sort 1ast er med skogenes udhugst gaaet betydelig ned, saa man nu nøier sig med 5 toms topmaal. I Glommens vasdrag forstaaes ved sagtømmer tømmer paa lO, 8V4 og 7 alene længde med 12, 11V2, l1 og 1O toms topmaal. Den tykkelse i brysthøiden, 1.5 m. fra roden, som træerno naar i jevnaarig og sluttet bestand, angives i midtre Finland saaledes: 23 —— Hedemarken amt.
