Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/365

Denne siden er ikke korrekturlest

354 HE1)Exs1AH1(ENs AMT. i Diameler i (—m. ved brysfhøi(len— uden bark pr. hekta-):.

i —’“ t ]] Diameter. I l;ia:meterÏf llia1neter. Iliaxneter. l)iamc-ten i i Under Mellem Mellem Mellem, 1: l2 ɔ cm. 112.ä0g16(—m. 16c1g2o(—m. 20og “25 cm. mer 2Ö cm- fl„†“Ï —;“ “““ Îý“ J —V ] i ’ i — —:— ii-—m V—; ý: -l0 aar, antal SlH1Il1ll(§1’—S 3 806 n 310 “ 3O ] —l — 8O aar, antal SlflV1IlHlC1’— N 674 E 352 238 7—4 i 22 Det antal stammer og den tømmermængde, som findes i jevn og sluttet bestand, er meget større, end den man finder i det store og hele taget i vore skoge. Skogbrande og hugst har næsten overalt bragt skogene ned til halvpartene eller tredjeparten af træmængden .i norma1 bestand. Furuen kan naa en alder af over 5O0 aar. Hos furuen er i Quikkjokk iagttaget op til 54O aarringe ved en tykkelse af 3O cm. Selv i urskoge er 4O0 aarige furuer forholdsvis sjeldne. I de sydlige dele af Glommendalen (Solør og Vinger) gaar der i almindelighed ti-9 aarringe paa en to111me (26 mm.) eller aa1—ringene er 4 til 3 mm. i tykkelse, men i Tønset og Tolgen kan regnes lO—l8 aarringe paa en tomme. eller aarringene er 2.6 til 1.ö mm. tykke. Fra Rendalen, nær den svenske grænse, hvor der et par gange har været skogbrand, og grunden saaledes er stærkt med- taget, har en skive af en furustamme, som har en diameter af l0.5 cm., vist ]5O arringe, eller aarringene er kun O.7 mm. Overaarigheden hos furuen begynder ikke før ved 2OO til 220 aars alder-. Omløbstid. Skogen har ikke, som ager og eng, en bestemt mod- 11ingstid. Træerne kan hugges, fra de begynder at bære frø, og til de bliver overaarige og hugsttiden indbefatter saaledes et tidsrum af 2OO aar og derover. Trævirket bliver vistnok holdbarere og værdifuldere ved en høiere alder, men tiden, naar dette indtræffer, er høist forskjellig, og tømmeret af middelaldrende træer har alle- rede megen anveudelse. Bestemmelsen af omløbstiden maa derfor ske efter skogeierens og afsætningens behov for ved, tømmer og 1nastetrær, hvis ikke voksestedets og skogens beskaffenhed kræver andre hensyn I virkeligheden har derfor furuskogene de mest forskjellige omløbstider, fra kun 2O til 30 aar til 6O à 8O aar, i Statens skoge i Preussen oftest 80 à lOO, paa den frugtbareste jord lige op til 120 a-ar. Efter omfattende undersøgelser af .—1. G. Blom-guist bør om- lobstiden i Finland udstrækkes saaledes: til hugst af ved og bygningstømme1— i det sydlige Finland fra 7O til l00 a l1O aa-r, i det midtre Finland fra 8O til 120 aar, i det nordlige Fin- land fra 120 til l80 aar.