Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/368

Denne siden er ikke korrekturlest

SKOG. 357 fældet paa de tørre furu-moer og paa stenførende aurmarker, som ved skogbrand er berøvede sin voksekraft, og hvor ikke andre træ- sorter kan vokse. Man finder paa disse kun spor af gran og birk eller en svag indblanding dera-f. Paa frisk og frugtbar mark vokser vore to vigtigste bartræer helst blandet, og ogsaa birken og aspen savnes sjelden. I tømmer- mængde pr. maal, i træernes høide, kvistrenhed og stammeform staar den bestand, hvor granen og furuen forekommer blandet, over den rene furubestand. Medens furuen ved sin stærke rod- dannelse giver granen støtte og beskyttelse mod stormens farer, bevarer og forhøier granen med sin stærke skygge jordens vækst- kraft, der i ren furubestand gaar tilbage ved en høiere alder, og ved sin længe fortsatte tilvækst i høiden tvinger den furuen til at udvikle en høiere og mere kvistren stamme end ellers. Det er derfor til gjensidig fordel, at disse to træsorter vokser sammen. Ved en ordnet skoghusholdning opelskes furuen i ren be- stand over større strækninger paa de tørre og magre sand- moer, hvor granen ikke kan trives, men hvor den dog ofte saar sig selv og danner underskog. Naar jordsmonnet er fo“rbedret, bliver granens tilvækst stærkere, og den kan ialfald udfylde de huller, som opstaar, naar en eller anden furu dør ud. Paa mark af middelmaadig frugtbarhed bliver granen i begyndelsen langt tilbage for furuen, men efterat den har faaet udbrede sine rødder tilstrækkeligt eller fra 15 til 2O aars alderen, begynder den at skyde raskt i høiden, og ved 50 aars alderen har den naaet furuen igjen, hvorefter de følges ad. Det er en regel, at man ikke paa saadan mark opelsker gran i ren bestand, da man ikke kan være tilstrækkelig sikker paa dens fremtidige tilvækst og udvikling, men man blander furu indimelle1u. Paa de frugt- bareste skogmarker har furuen mindst brug for blanding med granen, men der indfinder granen sig af sig selv. Her er det kun i de første aar, at den staar tilbage for furuen, som maa forcere sin tilvækst i høiden til det yderste for at følge med granen Det er i saadan bestand, at furuen udvikler de høi- este stammer. “ Birken forekommer almindelig som blanding i furuskogen. Til og med paa de tørreste sandheder, hvor furuplanterne sygner hen af tørke, forekommer der enkeltvis voksende, busklignende eksemplarer. Paa furumoerne forekommer den i større mængde, end man, uden at have undersøgt det, skulde tro, men det viser sig ofte, naar man hugger ud furutræerne, at birketræerne er til- stede i mængde. Oftest vokser de sammen paa frugtbare skog- marker og først og fremst paa braateland og paa brandmarker, hvor birken udfylder rummet mellem de glisne furuer. Paa frugt- bart jordsmon overgroes furuplanten i de første ti aar let af skud