Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/372

S1(oG. 361 . I Trondhjems stift trives den derimod godt lige op til 65“ og vokser sammen med furuen selv paa øerne lige ved havet kyster. Længere mod nord bliver den sjeldnere ved kysten og drager sig indover til det indre af 1andet. At granen som vildtvoksende træ savnes i de nysnævnte dele af Vesteuropa forklares derved, at den endnu ikke er indvandret did. Denne i vækstgeografisk henseende mærkelige og interessante udbredelse beror ikke paa klimaet; thi i alle disse lande er granen indført ved dyrkning og trives godt. Saaledes er den blevet almindelig dyrket, og med fordel, i det nordvestlige og nordlige Tyskland, i det vestlige Frankrig, i Belgien, i Holland og paa de danske øer. I England er den blevet dyrket helt siden 1548 og har der længe været en af de mest almindelig opelskede træsorter. Granen kan taale et klima med den stærkeste vinterkulde paa 4OÔ til 50Ô C.; den laveste temperatur kan saaledes ikke lægge hindringer iveien for dens udbredelse. Den kræver en sommertemperatur fra mai til og med sep- tember ( i 153 dage) af mindst 5Ó, 6Ö a 70 C. I de varme lande i Sydeuropa trives den ikke mere i slet- bygderne, men forekommer kun i fjeldene. Granen kræver desuden en vis fugtighed i atmosfæren. I Mellemeuropa trives den derfor bedst i fjeldene, hvor der er et fugtigt klima, og den gaar meget længere ned paa de nordlige end paa de sydlige skraaninger. “ A1mindelig forekommer granen helst paa lavlandet og bakke- landet, medens den overlader høiere aaser til furuen. Omkring Østersjøen i Østpreussen østenfor Weichsel og i Po1en vokser den helst paa slettelandet, men længere mod syd og vest ophører den at vokse paa lavlandet. Den mangler paa det tyske sletteland, og den forekommer i Tyskland kun undtagelsesvis paa nogle høisletter, som f. eks. i egnen omkring Miinchen, men til gjengjæld er den saameget almindeligere i fjeldegne fra 5OO m. o. h. i Mellemtyskland, til 700 m. i Sydtyskland, hvor den“udgjør den ganske overveiende del af skogene. i Størst betydning har granen i Mellemeuropa i fjeldeg11ene, idet den der danner ren bestand over vide strækninger, og den betragtes derfor af forstmændene særlig som fjeldegnenes naale- træ (Das NadelholZ der Gebirge). p Ogsaa i Asien viser den .i valg af voksested den samme for- skjel som i Europa; i det nordlige og mellemste Sibirien er den almindelig paa slettelandet, men i de sydlige dele af landet vokser den kun i fjeldegnene. . Men skjønt granen hos os vistnok ynder det lavere land, mangler