Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/378

’ SxoG. 367 Granen udvikler en ret, rund stamme, som ikke forgrener sig. Stammen er cylindrisk lige op til den høide, hvor en større mængde kvister begynder at vokse ud, og dette indtræffer ogsaa i sluttet ældre bestand allerede i træernes halve høide. Det normale stammeformta1 varierer fra 0.42 til O.52. Nederst ved topskuddet udvikler der sig aarlig tre til fem, stundom flere krandsvis siddende kvister. Disse vokser paa samme maade som stammen, idet de aarlig fra endeknoppen sender ud et lidet topskud og fra dettes fod en kvistkrands; denne er dog ofte ufuldstændig og bestaar kun af et par kvister. Mellem de regelmæssige kvister kommer ud smaakvister, som udvikler sig tildels paa samme maade som de regelmæssige grene; da disse sidste imidlertid har et aars forsprang, bliver de kraftigere, saa at de aarlige kvistkrandse længe kan skjelnes paa træet. Grenene er først rettede opad, men de tager snart en horisontal stilling, dog stadig med spidserne vendt opad, medens de ældste grene længere nede paa stammen bliver nedadbøiede eller hængende. Det fritstaaende træ beholder sine grene lige ned til roden, men i afsluttet bestand tørker de nederste grene bort, og stammen renser sig for kvister, hvilket i almindelighed begynder ved 3O til 40 aars alderen. Selv i afsluttet bestand bliver stammen ikke ren for kvister høiere op end til tredjedelen eller halvdelen af dens totalhøide. I Stammens øverste del vokser der en mængde kvister ind i træet og disse forringer i høi grad den tekniske brugbarhed af saadan ved til bord, fra hvilke kvisterne endog kan falde ud. Grene, som holder mere end 1 tomme i tykkelse, nedsætter ofte kva1iteten af hollandske sagstokke eller bjæ1ker. Naar granen op- elskes i tæt sluttet bestand, renser den sin stamme fra kvister saa høit op som mulig. Selv hos de ældste træer opnaar grenene sjelden større længde end 2 til 4 meter, men undtagelsesvis kan grenene blive lige op til 6 meter. De nederste grene er længst og med hver kvistkrands opover bliver de kortere, hvorved træet erholder sin eiendomme- lige, pyramideformede kronedaunelse. Paa grund af de tætte grene og rigdommen paa smaakvister har granen en krone, der giver en meget tæt skygge, og i sluttet bestand stænges lyset ude i den grad, at ingen vegetation kan spire frem paa den kun med barnaale bedækkede mark. I vore glisne granskoge mangler dog sjelden ialfald et mosdække. Granen beskytter derfor i høi grad marken mod tørke, og den bidrager dernæst til bevarelsen af jordens vækstkraft, men paa den anden side bliver ogsaa i dens tætte skygge is og tæle længe liggende om vaaren. Den primære overhud paa granens stamme og kvister er