Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/379

368 Hl-2DEMARKENS AMT. gu1brun, ujevn og furet paa grund af de vortelignende udvækster-, til hvilke barnaa1ene er fæstede Naar disse er faldt af, bliver den nogenlunde jevn og faar graabrun til rødagtig farve. Paa frugtbare voksesteder og i sluttet bestand er far-ven mere rød- agtig. Dette er i endnu høiere grad tilfældet i sydligere lande, som i Tyskland, hvor granen paa grund heraf kaldes «Rothtanne» (rødgran). I midlere alder (50 til 80 aar) bliver barken lidt efter lidt knudret, ujevn og fuld af uregelmæssige, paa langs gaaende sprækker, og den fremviser en mængde smaa, runde eller aflangc skjoldformede skjæl, der falder af. Farven bliver samtidig mere og mere mørkegraa. Barnaalene er enkeltvis, tæt og spiralformet fæstede rundt om stammen og kvisterne; paa stammen er de sammentrykte og opadvendte, paa kvisterne “udadstaaende, og paa lange og tynde kvister findes de ikke sjelden kun paa to modsatte sider af kvisten. De bliver siddende i 5 til 7 aar, paa enkelte grene lige op til 9 og 12 aar; om høsten og vinteren falder de af, enkelte aar i store mængder, andre aar forholdsvis lidet. Kvisternes talrighed i forening med barnaalenes tæthed gjør, at der i gran- skogen ligger talrige naale. Granen bidrager derfor i meget høi grad til dannelsen af et muldlag og derved til jordens vækstkraft. I 3O—aarige ungskoge er ofte marken helt dækket af et tykt bar- naaldække. Selv i temmelig glissen bestand kan granen ved sit store baraffald og sin stærke sidebeskygning endnu bevare god vækstkraft hos jorden. Barnaalene raadner raskt, og de inde- holder gjødende bestanddele. Mere end nogen anden træsort kan granen taale be9kygning, og den overtræffes i dette stykke kun af sølvgranen, der dog ikke hører med til vor hjemlige flora. — Granen trænger som spæd plante ikke nødvendigvis be- skyttelse af modertræet i de første aar; de ungskoge, som ved saaning eller plantning er opelskede over store strækninger i Mellemeuropas fjeldegne efter fuldstændig udhugst, har et kraftigt og friskt udseende, uagtet de aldrig har havt nogen beskyttelse af ældre træer. Ogsaa hos os har granplanter, fremspirede ved saaning i skogen eller i frøsenge, et kraftigere og bedre ud- seende end de, som er vokset op som underskog Men skjønt granplanten saaledes vokser bedst under sollysets frie og fulde paavirkning, kan den dog taale en temmelig stærk beskygning. Dermed er det dog ikke sagt, at fortrykt og (laarlig underskog af gran ikke forekomn1er, thi saadan underskog hører til de almindeligste foreteelser i vore skoge, og en saadan gjen- vækst bør altid udryddes. Den kjendes paa de lave, forkrøblede stammen ringe høide i forhold til alderen, korte og bleggrønne barnaa-le, smaa endeknopper Samt i det hele et vantrevent udseende.