Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/38

lNDDELlNG, BELIGGENI—IEI) 0G GR.‘ENDSER. 27 den ældste og mægtigste del af bygden. Navnet brugtes ialfald endnu efter 16()O, men er nu glemt; i det 16de aarh. skrives almindelig Ribo. (i Heg1ind-arm forekommer som bygdenavn (l383); gaarden Haarstad siges at ligge der-. Navnet bruges endnu om den nord- østlige del af sognet. Det udtales H(egg1?imz; tildels siges ogsaa H,(Pggl?íR)l(l(LSB)l i modsætning til den nedenanførte nabobygd mod vest. Mil1îjálsásærm (Michaelsaasen) nævnes i l367 og 1460; af endnu tilværende gaarde henføres Markestad did. Det er sog11ets nordvestlige aasbygd, som har været kaldet saaledes, utvilsomt efter helgenen Michael, til hvilken bygdens kirke var indviet. Nu siges blot aasen Fru-næs er vistnok oprindelig et gammelt bygdenavn. Fra Løifen er disse gamle bygdenavne: Til Fauskar henføres af bevarede gaarde: Hommerstad, Spangen, Berge, Haukstad, Kjøstad, Imset, Skil1ingstad, Vestre Skramstad, Ve-stre Lund, og af forsvundne gaarde Nesten og Fjælgaard. Navnet lever endnu i gaardnavnet Foskum. Fausk)— er trøsket, forvitret træ. Til bygden .1—ill henføres Bjørke, Torshov, Rustad og Fjæl- gaa-rd; desuden Skøien i Romedal, der ligger ganske nær grænd- sen af Løiten. Af de i middelalderen omta-lte fjerdinger i l.øiten kan fren1— bæres JïlZ—S(t.Zjöl’ðuItgT’ (Mnsefjerdingen), hvortil henføres Hestvold, Skillingstad og Vestre Skramstad; den har vel altsaa indbefattet herredets vestlige del. I—’auska)“ maa have været fæl1esnavn for det hele herred og de øvrige navne betegnet underafde1inger. Dette fremgaar blandt andet deraf, at Fjælgaard paa et og samme sted henføres baade til .1ll og til Fausk(Zr, Skillingstad og Vestre Skramstad baade til Mæis(1j)órðemgr og til Fauskar, ligesom det ogsaa kan sluttes af, at Aa1 betegnes som fjerding. Den oprindelige’betydning af (íll er vel en stribe. I .4“ll-9tblt siges ()laj’sberg eller vel rettere ()labPrg, der nu er gaaet ind under Jønsberg i Romedal, at ligge. Dette synes at maatte være et bygdenavn med bety(lning: Østbygden. Det kunde alene forstaaes med hensyn til den straks vestenfor lig- gende Stangebygd og kan kun have betegnet en mindre del af RomedaI. Det nuværende Stange herred kaldtes i gamle dage 1S’k(1äam ligesom flere andre bygder paa Østlandet og i det trond- hjemske. Navnet 1S’ka1m-, der maa være ældgammelt, forklares af det gotiske adjel(tiv skazms, skjøn; de bygder, Som bar det, er ogsaa