Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/382

SKOG. 371 skog paa op til 250 a 3OO aar. Overaarigheden giver sig til- kjende ved en mere almindelig og omfattende raadenhed i kjær- nen og ved barnaalenes affalden fra grenenes spidser, særlig fra de øverste, hvorved kronen faar et eiendommeligt rislignende ud- seende. De meget gamle træer dør tilslut ud i større mængder i visse aar, naar veiret og andre omstændigheder fremkalder en mere almindelig grantørk. 0veraarigheden indtræder ved ca. 2O0 aars alderen, og i det nordlige Finland ved ca. 250 aar. Det er i det hele taget mere betænkeligt at lade granskog live staaende meget længe som overaarig end furuskog. Omløbstidens længde er i Tyskland fra 7O til 100 aar. Blom- (1v’i-St mener, at omløbstiden i Finland bør sættes saaledes: For vedskog og bygningstømmer: I det sydlige Finland fra 8O til 1lO aar; i det midtre fra 90 til l2O; i det nordlige fra 1OO til 160. For bygningstømmer og sagstokke: I det sydlige Finland fra 110 til 140 aar; i det mellemste- Finland fra 120 til 160; i det nordlige fra 16O til 22O aar. Mange andre omstændigheder end lovene for tilvæksten har dog indflydelse paa omløbstiden, saaledes voksestedets og skogens beskaffenhed, eierens behov, afsætningsforholdene o. s. v., saa denne kun efter grundig overveielse kan bestemmes særskilt for hvert enkelt tilfælde. Saa længe de smaa dimensioner havde liden værdi eller var usælgelige, var de længere omløbstider, hvorved man erholdt grovere tømmer, de fordelagtigste. Den lille af frøet netop fremspirede plante er ikke ømfindtlig for frost, men de fra knopperne nylig udsprungne, myge aars- skud Skades let af den i juni indtræffende nattefrost. Tørke er yderst skadelig for den spæde granplante, særlig fordi dens rødder for størstedelen har sin udbredelse nær jord- skorpen. — Granen er mere end nogen anden træsort udsat for at kastes overende af stor-m. Dette beror saavel paa dens flade roddannelse, som paa den store vindfangkrone, og ældre bestand paa 7O til 80 aar er særlig udsat for denne fare. Oktober og november er i denne henseende den farligste tid for granskogene. Stormen foraarsager ikke alene skade i granskogene ved at rive træerne omkuld, men ogsaa ved at bevæge dem voldsomt, saa at de talrige fine rodtrevler, der er eiendommelige for granens roddannelse, bliver rykket løs eller slidt over, og træerne tørker da enten bort eller vantrives, da skadelige insekter straks ind- finder sig og fortsætter ødelæggelsesværket. Ofte ligger heri aar-