Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/383

Denne siden er ikke korrekturlest

372 HEDEMARKENS AMT. sagen t-il at træerne nærmest ved udhugstpladse dør ud, og at grantørken indfinder sig efter plukningsl1ugst. .4ataar kaldes de aar, hvori markaa-ten eller grantørken er op- traadt særdeles herjende. De værste aataar var aarene 1855—- l856, da store strækninger af granskog over hele landet angrebes af grantørken. Fra 186O var skogens forholdsvis lidet hjem- søgte afigrantørken, og den optraadte sporadisk. I de senere aar har grantørken tiltaget rundt omkring i distrikterne; nogle mener, at barkbillen blot holder Sig til de syge og forud skadede træer, medens andre mener„ at barkbillen er den oprindelige aarsag til tørken, idet den angriber ogsaa frisk og uskadt besta-nd. Ved den stærke hugst bliver Sk0gG1lG mere glisne og ømfindt- lige, og der bliver liggende affald igjen, hvor en masse insektkryb uhindret faar udvikle sig og ikke bliver tilintetgjort e Megen skog blæstes ned af høststormene i Oktober og novem- ber maaned l900. Vindfald laa i tusenvis af tylvter udover al skogmark. Snetryk foraarsager ogsaa betydelig skade i tæt, krata-gtig, ung granbestand, idet snemasserne ved Sit tryk river træerne oven-nde, hvorefter de tørke-r bort. Uden er en af granskogenes værste fiender. Paa grund af den tynde bark og de nær jordskorpen liggende rødder, kan granen ikke taale en skogbrand saa godt som furuen, men tørker straks bort. Det er derfor sjelden, at en granb(—stand har været udsat for skogbrand, uden at alle træerne er tørkede bort. Heldigvis er imidlertid jordbunden i granskogen meget fugtigere end i furuskogen, og dette gjer, at sl:ogbrand mindre let opstaar i gran- skogene. Blanding med (llldV(’ to-1P.w1“:“W1—. Granen forekommer saavel i ren som i blandet bestand. Paa myret jordbund og paa lavlændt mark optræder den som“oftest overveiende i ren bestand. Paa lerholdig jordbund og paa de mest frugtbare aurmarker danner den ligeledes ren bestand af stor udstrækning Ofte forekommer den i blanding med andre træsorter, fornemmelig med furu. dernæst med birk og asp. Paa aurmarken vokser den næsten altid i blanding med furu, saaledes at snart den ene træsort er frem- herskende og snart den anden. Birken mangler ligeledes sjelden paa saadan mark, og aspen forekommer strøet indimellem enkeltvis eller dannende mindre grupper i de mere fugtige forsænkninger i jordbunden. De mindre løvtræer rogn, selje og heg er ogsaa ofte tilstede Granens blanding med birk er overmaade almindelig, og den er saa almindelig i vore skoge, at en større granbestand sjelden er uden indblanding af birk, eller omvendt.