Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/384

Denne siden er ikke korrekturlest

sKoG. 373 Andre tI’æeI’. Foruden furu og gran er b“irk(w skogdannende træ i Hedemarkens amt, men dette træs økonomiske betydning staar langt tilbage for furuen og granen. Man finder birken paa a-lslags jordbund, fra den tørre sand til den vaade myr, men sandholdig lerjord eller lerholdig sandjord er dog tydeligvis den j01’(1bl11l(l. hvori den trives bedst. Birkens overordentlig lette, bevingede frø har en stor ud- bredelsesevne, og den slaar sig derfor i almindelighed først ned paa aabne jordflekken Birken vokser i ung alder raskt, men naar allerede ved fe1nti- aarsalde1—en maximum for sin tilvækst. 0verskygning taaler træet ikke, og frøet gaar gjerne tilgrunde ved stærk tørke straks efter udsæden. Paa snauhugster og efter braatebrande indfinder birken sig gjerne i saadan mængde, at den kvæler al anden skog og mangesteds bliver til et formeligt skogukrud. Unge træer lader sig vanskelig on1plante, efterat barken har begyndt at hvidne nedentH. Da birken ikke hører til de jordforbedrende træer, bør den ikke dyrkes i ren bestand, men helst i blanding med andre træer. Birken forekommer i det hele hyppigst af alle vore løvtræer ud over hele la11det. Da den gaar høiere tilfjelds end vore naa- letræer, danner den mangesteds for befolkningen det eneste mate- riale til brænde og emningsved. Den anvendes til mange slags husgeraad, redskaber, møbler, tøndefabrikation. Opskaaret til stav anvendes veden til tønder. Næve1—en anvendes til ta(Ytæk- ning, til æsker, skotøi etc. Den norske præst Peder CZ(ttt8—S’(1)? skriver om birken: «Gren(1ne bruges til Koeste at feje Golffue med, oe besøn- derlig til Riis at affue Børn med i Scholer og i Huse, aff huil- ehen Brug det maa regnes et velsignett Træ iblandt alle andre.» Til bygnings“brug lader derimod birken sig ikke vel anvende, da den er af meget ringere varighed i forhold til mange af vore øvrige træsorter. I brændeværdi staar den i klasse næst efter bøkeved. Birken er meget tung, af spee. væg-t: raa O.80—1.09, tør 0.Ö1—-O.77 og taaler derfor ikke lang transport i vore vasdrag, og den bør bestandig tørres, før den sIippes i vandet. Hængebirke forekommer i amtet. Ved Grundset markeds- plads i Elveru1n præstegjeld var saaledes en stor og vakker hæn- gebirk, kjendt under navn af «Helvedesbirken». Dette træ var 2O.7 m. høit, og i brysthøide holdt stammen 3 m. i omfang; 2.34 m. fra grunden begyndte krone11, der havde en diameter af 18.2 m. Dette træ blev hvert aar gjødslet. Foruden de tre skogdannende træer, furu, gran og birk, har almindelig udbredelse i amtet: Or-, asp, rog“, heg, selj1P og mer-, H