Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/394

“SKOG. 383 Foruden hugning af sliberilast, ned til 4 tommer, har man begyndt at hugge træer i størrelse 2—5 tommer. Dette kaldes -(stik og stake». For skogen og dens eiere er det som nævnt et held, at slig smaa rundlast kan afhændes. Naar man skal foretage rensning- eller tyndningshugst i en skog, falder ogsaa meget smaat virke, og ved gruppehugster f. eks. maa saavel —smaat som stort tages med. Endel af det smaa virke kan nu udbringes til en høiere pris, sammenlignet med ved, men frisk ungskog i sluttet bestand bør selvfølgelig ikke hugges med saa smaa dimensioner. Der uddrives vistnok et stadig stigende tømmerkvantum af skogene til salg, men paa den anden side er der nu en spar- sommeligere behandling af skogen. Den forcerede hugst bliver til en vis grad neutraliseret. Værst stillet er de bygder, hvis skog ligger saa høit, at gjen- Væksten er liden, og hvor skogen helt kan udryddes, om den forhugges. Det er tilfælde med enkelte strækninger, hvor Røros værk, Kvikne og Fo1dalen Værker i ældre tid huggede til sine hytter og sine gruber. Saaledes er den nordlige del af egnen omkring Fæmunden saa temmelig afskoget. Det angives, at dalen fra Tønset til Kvikne har været bevokset med furuskog, hvoraf man har navnet syv- milsskogen. Kvikne herred var engang en skogrig bygd, men ved Kvikne- værkets drift blev det ribbet for naaleskog, saa der nu kun er enkelte levninger af furu hist og her i birkeskogen. Kun en større gaard paa vestsiden har endnu furuskog nok tilovers. Ogsaa i Vinge- len og et par sidedale til Tolgen er furuskogen ved Røros Værks drift blevet udhugget. Disse gamle bergværker er nedlagt (Fol(lal, Kvikne Værk m. fl.), og Røros Værks forbrug af kul er Saa godt som intet, eftersom smeltningen foregaar med koks. Store vidder, som før afskogedes af disse værker, bliver nu sparede til andet brug. Jordbund, klima og høiden over havet veksler i amtet, og skogene er behandlet paa forskjellig vis, derfor er tilvæksten i skogene meget forskjellig Man pleier sædvanlig at angive skogens tilvækst i kubikfod pr. maal, og tallet angiver da, hvor mange kubikfod træ der kommer til aarlig ved træernes vækst. Denne ti1vækst angives ogsaa i kubikmeter pr. hektar eller pr. km.2 Der siges da, at tilvæksten er f. eks. 5.1 kubikfod pr. maal, hvilket svarer til 1.58 m.3 pr. ha. eller 158 m.“ pr. km.Z Over den træmængde, som flndes paa 1 ha. skog, er der an-