Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/400

. — SKOG. 389 Den korteste væksttid paa 2.6 cm. er 7 a-ar, længste Vækst- tid 19 aar. g Den gjennemsnitlige væksttid for samtlige undersøgte skog-e udgjør 13 aar paa 2.6 cm. af diameteren, maalt i brysthøide:: “l.3 m. fra marken. Denne væksttid er fundet ved boringer af et stort antal tilvækst-prøvetræer, ikke blot for de væksterligste træer, men ogsaa for de mindre væksterlige. l Ved Fæmunden havde en furu paa 30 cm.s diameter 3Z’1 m. fra grunden l30 aarringer, en paa 35 cm. 150, en paa 28 cm. 110. Gjennemsnitstykkelsen paa aarringerne er efter (lette 2.5 mm., og der er her medgaaet ca. l1 aar paa 2.6 cm. III1gSt. Tømmeret sælges mest i sankthanstiden, og sæl- geren faar forskud, som egentlig skulde være et bidrag fra kjø- berens side til at faa tømmeret frem for, og hovedklareringen skulde først finde sted om vinteren, naar tømmeret— blev leveret, eller sankthanstid derefter. Men der optages undertiden i forskud en betydelig del af tømmerets værdi. Tømmeret hugges i september og Oktober maaned, og paa den første barfrost eller med det første lille slæ(leføre kjøres tøm- meret sammen i større hauger, lunner, forat det kan være let- tere at finde og komme til, naar den egentlige snemasse indfin- der sig. I løbet af vinteren kjøres tømmeret paa slæde frem til vasdragene, hvor mærkningen eller annammelsen finder sted. Det arbeide, som udføres ved tøn1merdriften, hugst, kjøring, flødning O. s. v., begynder fra høsten af med hugning, fortsætter om vinteren med kjøring, hvorpaa flødningen begynder om vaaren og fortsætter om sommeren. Før træerne hugges, skal der blinkes. Blinka, blenkja, blekkja, blika er de ord, som blandt tømmerhuggere betegner den mærkning af træer, som sker for at betegne, at de skal hugges. . Paa de til hugst bestemte træer hugges med øks et stykke bark af stammen, og kun de saaledes blinkede træer kan tøm- merhuggerne fælde. De stemp1es i regelen paa samme tid med en“ egen saakaldt blinkeøks baade paa stamme og rod. Blink, blekk, blenk, blik kaldes ogsaa den ved hugget fremkomne bare flek paa træstammen. Træerne hugges af tømmerhuggere. Af disses liv har di- striktslæge Munthe givet en skildring i medicinalberetningen for l871, idet han følger dem under deres arbeider, fra de pakker sin «næverkont», som er en næsten vandtæt skræppe, flettet af bast: «En liden Sæk mel, en pose sa.lt, et stykke flesk eller en