- “390 HB1)1ÐMAR1(P:NS AMT.
del sild, lefser og havrebrød, en æske smør, et spege1aar, et stykke sur mysmer samt en pose kaffe og en del sukker, mere eller mindre fuldstændigt og godt, eftersom leiligheden er — fylder den rummelige kont, der desuden endnu som kogeredskaber stundom maa medtage en liden kaffekjedeI og en (—:svenskepande» samt af klæder en skjorte og et par strømper. Under laaget sees et par økser og stundom støvler at stikke frem. Med denne meget betydelige byrde paa ryggen drager karlen i selskab med en eller flere kamerater af gaarde, enten tilfods gjennem tykt og tyndt, eller, om føret er dertil, paa sine ski milevidt borti den store skogørken til sin ofte fjerne hugst. Ikke altid kommer han til beboet hus, ei engang til en sæterhytte, hvor han kan finde nattely og hvile under sit arbeide; men meget ofte maa han tækkes med at opslaa sin bolig i en tømmerkoie, en improviseret hytte paa 4 a 6 alen i kvadrat, opført af slet laftede stokke, hvis mellemrum er tættede med rigeligt mos. e Et tag af kløvede Stokke og granbark, tættet med mos, dækker som oftest den skrøbelige bolig, hvis lave dør bringer den stive, pelsklædte gubbe til at Stønne, naar han en sjelden gang træder ind, for at se til sine «skogsfolk». I krogen ved døren er lagt- en helle og opstablet og 1erklint en hoben stene i form af en skorsten, hvorpaa grøden eller Survellingen, kaffeen eller mysmer- drikken koges, og flesket eller silden steges. Paa dette ildsted underho]des et stadigt baal dag og nat, naar beboerne er tilstede; thi ligesaa nødvendig som ventilatione11 er i dette snævre rum, ligesaa rigeligt foregaar den ogsaa gjennem den vide skorstensaabning og den skrøbelige dør. Ligeoverfor døren er oplagt en hjell af «kløvjar», hvor kar1ene enten reder sig et leie af lidt hø eller n1os eller kaster sig paa det haarde træ med sin kont eller andet deslige under hovedet 0verbredsel har de oftest ikke, kjørerne dog stundom en feld eller saueSkindskufte, og at der aldrig bliver tale om afklædning, følger af sig selv, saa de tildels vaade klæder maa tørres paa kroppen, naar undtages sko, sne- sokker og strømper, som om aftenen straks trækkes af og op- hænges, medens kar]ene sætter sig paa trækabber, med de nøgne, frosne ben mod ilden. Naar kulden er stærk — maaske mange og tyve grader —, hænder det ikke sjelden, at karlenes klæder fryser fast om natten til den rimklædte væg, medens den mod ilden vende-ude side er hed og dampende. Gjælder opholdet tømmer- kjøring, maa de i en barhytte udenfor Væggen staaende heste passes godt, og karlene maa da om natten og den tidlige morgen- stund ud af den koghede, dampende koie, i den knagende frost, for at stelle dem og give dem foder. Dagsarbeidet er især for huggeren, men ogsaa for kjøreren yderst anstrengende. Der skal øve1se, kraft og seig udholdenhed
