Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/405

394 HP:1)EMAHKP:NS AMT. vanskeligt nok. I forrige aarhundrede var saadan skogmærkning endog tildels forbudt. Mærkni11gen foretages med en øks, der har en eg saaledes formet, at den ved hugget sætter et mærkei stokken. I vasdrag, hvor der er mange tøm1nereiere, er det ikke saa let at finde et nyt mærke. Mærkekartet for Glommen i 1901 inde- holder 160 mærker. HensigtsmæsSigst er simple geometriske figurer, eller afbildning af almindelig kjendte gjenstande, f. eks. øks, hammer, fugl, fisk. Mærkerne maa være almindelig kjendt, hvorfor de thinglyses, efterat flødningsbestyrelsen har godkjendt den1, og hvert aar ud- gives et mærkekart, hvorpaa alle gyldige mærker er tegnet. Kortëre tømmer mærkes med 3—6 økser i hver ende, længere ogsaa paa midten. At slaa øks paa fremmed brug er strafbart. Efter fuldendt mærkning udstedes og underskrives specificeret opgave over bruget. g W Bedømmelsen af stokken, om den er feilfri, eller om der paa- grund af feil skal afkorteS i den virkelige længde eller tykkelse, fordrer et skarpt øie og dømmekraft. Det er blevet sædvane fra gammel tid, at tømmeret ikke er skrevet efter sit rette maa1, men —noget større. Prisen paa tøm- mer, der leveres efter fuldt maal, er høiere end det, som sælges «paa optag», som det heder. Naar der Saaledes betales 30 kroner for en tylvt tømmer 12 alen 9 tommer, leveret paa optag, saa beta-les 40 kroner for l2 alen 9 tommer leveret efter fuldt maal. Kjøberen har fordel af det gamle uvæsen. Kontraktmæssig kan han fordre det fulde maal og fordrer han det, vækker det uvilje, men fordringen maa efterkom1nes. Tømmeret falder ham da Saameget billigere, som differencen mellem den —(gode» og den 1:“—strenge» mærkning. At denne fordel undertiden benyttes, er en selvfølge, og man maa kun forundre sig over, at det ikke sker oftere. Det beror paa konjunkturerne i den tid mærkningen foregaar, hvor meget sælgeren faar for sit tømmer. Er tiderne vanskelige faar mærkerne strænge ordre og er de gode,—gives der slet ingen ordre, men mærkningen forudsættes at ske paa «a1mindelig» maade. Naar tømmeret er maalt og annammet. paaslaaes laste- “handlerens økser i begge e11der. Naar da vasdragene gaar op, styrtes tømmeret ud i GlV911. At brøyt(1, som —egentlig betyder at bane sig vei, især i sne, bruges i skogdriften om flødning i mindre vasdrag, navnlig hvor t1ømmeret fremdrives ved damvand. Men egentlig er brøyting udvæltning og udstikning af tømmer i vasdraget. ’