Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/408

Denne siden er ikke korrekturlest

SK()G. 397 tørk. Naar der er kommet saa stor flom, at flødningen kan be- gynde, slaaes tømmeret paa elven. Denne saakaldte udslaaing af tømmeret bør ikke foregaa hurtigere, end elven har evne til at føre tømmeret afsted, ellers kan tømmeret binde sig og danne vaser, hvad der fordyrer eller undertiden endog helt afbryder flødningen. Hvor der er meget tømmer i forhold til vandmængden og flommenS varighed, drives flødningen med kraft, og man søger at holde tømmeret stadig flydende Paa det sted, hvor tømmeret gjerne vil sætte sig fast, sættes folk for at hindre det. Fra det sted, hvor flødningen b(?g.Vn(ler, renses elven for tømmer, saa at hver stok medtages. Paa veien nedover øges tømmer- mængden, og mandskabet fra elven ovenfor medtages, eller nye flødere kommer til. “ For at lette arbeidet afstænges ofte bugter ved lænser, der dannes af tømmerst-okke med vidjer eller jernbeslag, og naar flødningen er færdig, tages de midlertidige1ænser bort, og det anvendte tømmer flødes med det øvrige. — Vaser af tømmer bereder, som nævnt, ofte meget arbeide og mange ulemper. En Vase kan dannes, hvor en stok hænger fast paa et skjær, en sten, et brokar eller en dam; denne standser nye stokke, og paa denne maade kan tusender af tylvter opbyg- ges og spærre vasdraget; da standser hver eneste stok, og van- det ovenfor stiger. Saadanne vaser kan undertiden give efter for va-udtrykket og gaar da, ofte med stor voldsomhed, ødelæggende forbygninger, broer og damme. Meget tømmer splintres og brækkes. Store tømmervaser løsner som oftest ikke uden fløderens hjælp. I smaa vasdrag kan det undertiden være en eller faa stokke, som holder hele vasen, og de maa da fjernes eller kap- pes. Da kan vasen undertiden pludselig komme i bevægelse, og der er fare for, at fløderne kan rives med, saa dette arbeide fordrer Snarraadighed og behændighed Er elvesiderne —bra-tte, gaar arbeiderne ud paa vasen med et taug om livet, men ofte er dette ikke tilstrækkeligt, og fløderen anbringes i en sæle, hvori er fæstet et taug, som gaar til begge elvebredder, og som holdes af tilstrækkeligt mandskab. Naar tømmervasen kommer i bevæ- gelse, løfter man f-løderen i veiret og haler ham til land. Under- tiden kan det være fordelagtigt at knække de stokke, som binder, med dynamit. Man borer da et hul i stokken, anbringer i hul- let et par dynamitpatroner med knaldhætte og lunte og begiver sig bort, naar man har tændt 1unten. p Fløderens vigtigste redskab er fløderhagen eller baadshagen, og man adskiller da sorteringshage, udvæltningshage og sopnings- hage. Hagen maa slippe 1et, og skaftet bør være stærkt og ikke tungt, almindelig af retvokset, kvistfri grau. . For flødningen er det undertiden nødvendigt at anvende C