428 D HEnEMAR1(ENS AMT. til 51417 9OO kubikfod, i hvilket tal ogsaa forbruget i Hamar by er medregnet. Allerede den gang var vistnok dette tal for stort, og senere anslaaes forbruget til at være aftaget med mellem 10O OOO og 200 OOO tylvter tømmer — Glommenstylvter, hvoraf 1 tylvt er lO0 kubikfod. Aarsagerne til, at det almindelige forbrug af tømmer er af- taget. er foruden de nævnte ogsaa andre. Til gjærder bruges mindre, og istedetfor kløvet Skived benyttes baghun og staaltraad. Staaltraad anvendes nu ogsaa til hesjestænger og til sveig, hvortil før toges unge grantræer. Antallet af bygninger er aftaget paa landet, de samles under et tag, og til opførelse af store ladebygninger bruges nu mest bindingsværk istedetfor laftetømmer. Vaaningshusene er samtidig blevne bedre og varmere, aabne skorstene og peise er afskaffet og har givet plads for ovne. Ku1 og koks benyttes nu meget, selv i Østerdalens rigeste skogegne, fordi derved spares vedens transport og ophugning. I Hedemarksbygderne har brug af torv fundet indpas. Top, tørt og vindfald samt andre beskadigede træer udnyttes nu bedre„ idet det tilgodegjøres baade til Salg og til husbrug. Skogen udnyttes saaledes bedre, og kun undtagelsesvis be- nyttes frik skog til ved, idet der nu anvendes hovedsagelig top, kvist og affal(l, løvskog og lignende. Alt dette tilsammen har vistnok bragt forbruget af trævirke til at gaa ne(l, hvortil ogsaa kommer, at det er blevet dyrere at hugge favneved, end det var før med de lavere arbeidspriser.
er der ogsaa andre grunde til, at der nu kan afsees
mere til Salg end før: Brugsrettigheder i skogene er bedre reguleret eller afløst i privat skog og i almenningerne. Pladse er nedlagt, og ved bortforpagtninger tilstaaes nu i regelen kun vedforbrug af tørt og affald. Ris-og barhugst, barkflækning og andre skadelige brugsrettigheder er næsten ophørt En hel del sameieskog, som før var udsat for mishandling. er nu udskiftet og mange steder i god fremgang. Ved forandringer i odelsloven synes der delvis at være sat en stopper for de før ganske almindelige odelshugster, hvorved skogene nedfældtes for fode. Statsalmenninger, bygdealmenninger og de under forstvæsenets opsyn satte embedsgaardsskoge faar nu en bedre behand1ing og yder en del til salg. Flødningsvæsen og kommunikationer er forbedret, og adkomst er aabnet til fjerne skogtrakter. Gammel overmoden urskog, som før dækkede store stræk- ninger, er borthugget og har givet plads for væksterligere skog. Skogbrandene, som før herjede over store strækninger, er nu R
