Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/456

SKOG. 44ð ning forøvrigt blev fri for brugsret. Den Pihlske almenning blev i 1833 kjøbt af et større antal gaardbrugere i Ringsaker og Nes. I 1826 istandbragte Ringsaker og Nes sogneselskab en bestyrelse for almenningen. I 1873 dannedes en ny bestyrelse paa 1O medlemmer, ud- nævnte af de brugsberettigede i begge præstegjeld, og denne havde ogsaa tilsynet i Pihls almenning. Den Pihlske almenning gik ved Salget og udskiftningen i 181l over til privatskog med forskjellige paaheftede brugsrettigheder. Ved kjøbet 1833 etableredes ikke noget nyt almenningsforhold, og eierne er som et privat selskab, der bruger sin skog for fælles regning. Den Pihlske almenning er saaledes hverken privat— eller bygde- a1menning, men en et større interessentskab tilhørende privatskog. Eiendoms— og brugsberettigede i bygdealmenningen er samtlige gaarde i Ringsaker og Nes, medens enkelte af disse, som de offentlige embedsgaarde, ikke har deltaget ikjøbet i 1833. Brugs- regler saavelsom opsynet er imidlertid fremdeles fælles for begge skogstrækninger. Nye regler vedtoges i 1859. Ifølge disse fredes den søndenfor MeSna-vandfa1dene og Brumunda nærmest bygden liggende del af bygdealmenningen samt hele den Pihlske al1nenning for al hugst, undtagen af tørre og beskadigede træer samt løvskog. Finder bestyrelsen anden hugst sammesteds be- rettiget, har den bemyndigelse til at udføre samme, samt til at afhænde virket ved auktion til de brugsberettigede. — Efter regler, approberede 29de august 1877, skal almenningen for efter-tiden behandles efter forstlige principer. Almenningen, der er den nordligste af Hedemarkens almen- ninger, grændser mod nord og nordøst til Gudbrandsdalen (Faa- berg og Øier) og Østerdalen (Aamot), medens den mod øst efter hele længden af den Pihlske almenning støder til Vangs alme11ning. Bygdealmenningen er ikke særskilt skyldsat; den Pihlske almenning, paa hvilken der ikke hviler nogen anden brugsret end til de i samme liggende sætre, har en skyld af 65 skyldmark. De brugsberettiges antal er ca. l5O0 med en samlet skyld af 7471 mai-k. Saagodtson1 samtlige benytter aarlig almenningen, og ved brugenes deling ved Salg har hidintil saavel de fraskilte dele som hovedbølet faaet fuld brugsret. Almenningens fredede del er frodig og væksterlig, men skogen er ung og ikke fuldt udvokset. I almenningens øvrige del er paa grund af høiden over havet træerne korte og kvistede, ligesom gjenvæksten er mindre god. Den Pihlske almenning, der ligger længst fjernet fra bygden, har paa grund af høiden over havet mindre gode vækstforhold og tildels daarligere jordbund end bygdealmenningen. — Til lettelse for de brugsberettigede er der i almenningen i