Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/457

Denne siden er ikke korrekturlest

446 HE1)EMABkENs AMT. 1878 anlagt to dampsage og en vandsag i 1896, hvortil tømmeret bringes for almenningskassens regning, og hvor det opskjæres til bord, planker etc. Materialierne betales dog her af de brugs- berettigede omtrent med deres fulde værdi. Omkring 1890 an- lagdes en fO7’*I‘Zfllb‘l“’‘I“k, der aar om andet producerer 1 mill. st. torv. Disse anlæg er bekoste(le af skogens salgsudbytte, og desuden er der af almenningskasSen ydet bidrag til anlæg af kjørbare sæterveie. a Foranlediget ved loven om bygdealmenningernes deling sogne- vis har de brugsberettigede inden Nes herred gjort fordring paa at faa en egen særskilt almenning tildelt til selvstændigt brug og benyttelse. Vangs almem2ing. Den del af samme, «hvorfra tømmer ud- flødes», er i RosenkrantZ matrikul af 168O ansat til en skyld af l lpd. tunge; den solgtes i 1726 til almuen for lO0 rigsdaler, hvilket Salg imidlertid blev omgjort. Vangs almue vedtog i 1’795 at byde 4000 rigsdaler for skogen, hvorefter Salget ved kgl. resol. af 28de februar 1798 approberedes, idet al1=nenningen forud var delti syv parceller, en for hver af bygdens syv fjerdinger. Som sikkerhed for kjøbesummen udstedte Vangs almue en solidarisk forskrivning af 24de juli 1798, hvorefter kong Christian VII ved kongeskjøde af 25de september 1798 solgte «Vangs konge— og bygdealmenning» til almuen i Vang og Furnes, und- tagen nybyggerpladsene i almenningen, der i et antal af 33 endm1 i matrikulen af 1799 opføres som kongen tilhørende Kjøbesummen tilveiebragtes ved at bortforpagte til ud- hugst fra 1798 til 1805 den nordenfor Aasta liggende del af a1menningen til tre mænd i Aa-mot, hvorved ikke alene indkom kjøbesummen, men ogsaa nogle hundrede rigsdalers overskud, der anvendtes til bestridelse af herredets udgifter. I firtiaa1—ene bortfæstedes endel af Vangs almenning, Greften- moen og Skysetmarken, til flere omkring samme liggende gaarde. der mente at have fortrinsret til havn og skog sammesteds og den aarlige afgift herfor, 51 spd. 96 skilling, indbetaltes i kirke- kassen, hvorved de paa matrikulen udlignede udgifter til kirkerne formindskedes. i Almenningsfondet betragtes ikke som noget særfond, men som tilhørende brugene inden herredet. Da Vang sparebank i 1853 oprettedes, tillagdes san1mes grundfond 7 20O spd. af almenningens overskud. De renter, der aarlig udbetales, udgjør ca. 1 krone pr. skyldmark. I 1876 ud(leltes 4O kroner pr. skyld- daler, senere er kapitalen oplagt og udgjorde for nogle aar siden omkring 150 O00 kroner. Efter regler vedtagne i 1858 blev strækningen nedenfor