Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/459

448 HEDEMAI—lKENS AMT. 1ste september l836, overdraget 2O navngivne mænd i bygden for en kjøbesum af 3000 spd.; samtlige selveiere indtraadte som deltagere i kjobet med undtagelse af præstegaarden og et par andre gaarde i selve bygden og gaardene i skogbygderne, der alle havde store eiendomsskoge. I 1871 blev der vedtaget, at almenningens midler og regn- skabsforhold skulde overtages af kommunekaSsen. Fra 1878 føres særskilt almenningsregnska“b med egen kasse. Almenningen strækker sig langs bygdens østkant og nordover-, begrændset paa Vestsiden af Vangs almenning og paa østkanten af Elverum og A311IlOt sogne, —Þindtil den paa Gjetvolsfjeldet ender i en spids mod sidstnævnte herred. Den sydligste del og den langs bygden liggende fredede del har i det hele taget god jord- bund og frodig skogvækst, naar enkelte store myrstrækninger undtages — Den nordenfor fredningslinjen liggende betydelige del af almen- ningen har mindre god jordbund og, naar dalførerne langs elvene undtages, tarvelig skogvækst. Inden sidstnævnte Strækning paa det vidtStrakte høifjeld S“c:(m1w, 76O m. o. h., er store uproduktive myrstrækninger. Denne Strækning er stærkt hugget og kun i mere beskyttede strøg er der nogen kraftig gjenvækSt. Almenningens søndre del er af forholdsvis ringe udstrækning C Ved skjøde af 25de juli l866 blev skogteigen «BygdeStykket-—:—, ca. 90 ha., ind-kjøbt for almenni11gskassens midler og tillagt den øvrige alme11ning; i den indkjøbte skogteig var brugbar tørskog. Almenningen er ikke særskilt opmaalt. og dens størrelse angives meget forskjellig. Tilnærmelsesvis rigtig antages l400() ha. skogmark og mindst 6()OO ha. uproduktivt (snaufjeld og myrer). Almenningens skyld indbefattes i de brugsberettigede eiendommes skyld, men den er i de senere aar ilagt formuesskat, hvorved den for brugsretten overflødige del er sat i formue (værdiÏ1 kr. 13()000.00 og indtægt kr. 3850.00. De brugsberettigedes antal udgjorde for nogle aar siden 460 med en samlet skyld af 1924 mark. 89 brug i herredet er ikke brugsberettigede i almenningen. 1)e nugjældende regler er approberede 1(ide april l891. Driftsudgifterne bliver store, da afsætningSforholdene er ugunstige baade til Glo1nmen og til Svartelven (Mjøsen). For udbyttet er erhvervet to sagbrug, nemlig Nybrugets dampsag, anlagt l885, og dampsagen ved Ebru, 1891, hvorpaa de brugs- berettigede faar sit sagtømmer opskaaret. Begge drives med samme lokomobil, der om vaaren benyttes ved Ebru og i juni flyttes til Nybruget. Derhos er anlagt to torvfabriker, hvis produktion danner en væsentlig hjælp til dækkelse af brændsel- forbruget. Torvfabrikationen begyndte l875 med 60 000 stykker ælte-