Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/464

SKOG. 453 Statens og Roros v(erks skogen Fra gammel tid har RøroS Værk af Staten faaet Store rettigheder i Statens skoge og ellers til VærketS brug-, og Røros Værk vidste i tidernes løb at udVide sine rettigheder baade i Statens og andre almenninger, og eien- domsretten til al denne skog blev i tidernes løb uklar. De Skoge, i hvilke Røros Værk fik sin forsyning af tømmer, Ved og kul, ligger dels i Hedemarkens amt og dels i Søndre Trondhjems amt. Endel af disse skoge havde Røros Værk kun til brug, men gjorde fordring paa eiendomsret til en hel del af skogen; da nu Værket efter anlæg af Rørosbanen begyndte at smelte med koks istedetfor med trækul, saa havde Værket ikke længer brug for saa megen skog som før, og da Staten paa den ene side og værket paa den anden gjorde fordring paa skogen, saa blev der i en del af denne ingen hugst, indtil Staten og Værket i l9OO indgik en oVerenskomst. En del af disse Skoge ligger udenfor HedemarkenS amt. I de privilegier for Røros værk, som kong Christian den fjerde gav den 19de Oktober 1646, bestemtes, at der skulde være -.ä1ire Mils Veis Cirkumferents rundt omkring fornævute Bergværk», hvor ingen anden end værkets participanter «skal være tilladt nogen Erts eller Fundgrube, ud af hvad Metal og Mineralier det og være kan, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove, Fosser, Vandfalde, at muthe eller til Brug beVilges og optages, undtagen fornæVnte Participanters egen Concence og Tilladelse, saavidt Kronens er og det ikke andre præjudiceerligt er eller være kan, mens dennem alene være frit og tilladt Saadant at opsøge, skurfe eller skurfe lade og til Brugs optage og fortsætte». Af skog havde man i begyndelsen vistnok tilstrækkelig til værkets behov inden denne circumference. Selv om man tog dens betydning i dens mest indskrænkede forstand; thi i 16—l5 tog man det til smeltehytten og øvrige huse nødvendige bygnings- tømmer lige ved hytten, og skogen var i «Dalen, hvor Værkets Hytte og BergpladS er bygget», om just ikke saa tæt og tyk, som «i mildere Klimater», dog Saa tæt, at arbeiderne i Værkets første dage maatte for ikke at gaa sig vild mærke op sine Veie ved blinkinger eller mærker i træerne. Skogen blev dog, eftersom Værket og dets drift stadig ud- Videdes, temmelig snart Saa udtyndet, at man nok kunde behøve en cirsumference i videste forstand, en cirkel med fire mils radius, og da Jacob Mathias Tar i l656 fik sin bestilling som berg- mester over de nordenfjeldske bergværker, hed det i en af posterne af hans instrukS, at «efterdi det tegnede overalt til Ex-ts, men derimod var liden Forraad af Skov», maatte han «Især- deleshe(l holde over sammeS Besparelse, og at Veden ei til Unytte blev forbrændt».