Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/465

Denne siden er ikke korrekturlest

454 HliI)EMARKENS AMT. Ved hytterne anvendtes store mængder af røstved for at indlede afsvovlingen af malmen og store masser trækul brugtes til selve forsmeltningen i ovnene. Privilegiernes § 4 for Røros Værk formedes saaledes: C Alle Skov(‘. være sig Kronen, Geistligheden eller andre vore Un(lersaatter tilhørige, samt Elve, Fosser, Vandfald og Strømme, udinden forskrevne Bergværks Circumferents (dog at det, som forberørt til ingen Præjudice skeer) ville Vi og naadigst have bevilget fornævnte Participanter til fornævnte Bergværk, som nu er eller herefter udinden samme Circumferents opflndes kan, des Brug og Bygning af Hytter og Hammere og al anden Verkets For- nødenhed, saasom Ku1l, Sætteveed og andet at maae hugges, bruges og nydes uden nogen Indpas eller Modsige1se, og ingen anden paa de Steder at maae hugge Saug— eller andet Tømmer, som til Værket tjenligt eller (le1mem skadeligt, dog udi Vore Skove for Intet og i Geistlighedens og Adelens for billig Betaling, saavidt for11ødent, at være følgagtigt.» Omtrent 25 aar efter værkets anlæg var skoge11e allerede forhugget lige til i en afstand af 21Z2 mil fra Røros hytte, og tager man hensyn til de mængder af skogvirke, som værket behøvede, saa er det en selvfølge at saa maatte være. Efter Storvarts grubes regnskab for 169O behøvedes der i dette aar alene til denne grube, foruden 3 459 favne birkeved, 3284 favne furu og gran til sætved, og til forsmeltning af gru- bens 485O tdr. malm medgik der omtrent 6000 læster kul. I 1690 blev der i det hele forbrugt henved 9000 fav11ei sætved. Allerede 1692 klagede man over, at tømmerskogen mellem Tolgen og Erlien var ganske borthugget, endnu var der dog nær- mere Røros i skogene ved Kvernengen «store træer og stolperä. Af mangel paa tilstrækkelig skog indstillede man i l692 Feragen hytte, og omtrent ved samme tid gjorde direktør The forestilling om at aabne nye skogtrakter for værket, idet han ved en kanal eller gjennemgravning mellem Fæmunden og Feragen vilde bane sig vei til de betydelige skoge ved Fæmunden; og herved tænkte han ikke alene at spare de nærmere liggende skoge, «men Bønderne i de søndre Bygder, som med Trodsighed paa- stode Forhøielse af Kullprisen, kunde derved tvinges til Billighed»; han tilbød sig ogsaa selv baade at skaffe arbeidere og have til- syn med anlægget; men uagtet han flere gange gjentog sit for- slag, vandt han dog ikke participanternes øre. Hundrede aar senere kom tanken atter op og gjennemførtes, saa man gjennem kanale11 kan fløde fra Fæmunden til Feragen. og fra denne sjø videre gjennem Haaa til værkets oplag ved Gjøs-viken lige ved Røros.