Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/477

Denne siden er ikke korrekturlest

466 HEI)EMARKENS AMT. Overført kr. 72.00 kr. 5 160.00 l3l hønsehøge .... » 262.00 18 rypefalke .... » 36.00 5 vandrefalke . » l0.00 4 hubroer . . . 8.()0 247 spurvehøge . » 247.00 10 lom .... W 10.00. — —V e— » 645.0() Tilsammen kr. 5805.0() Jagt er ikke nogen hovednæringsvei; men den har dogi dele af amtet betydning for befolkningen ved de direkte ind- tægter og ved det bidrag, den yder til husholdningerne. Der afhændes, især i Østerdalen, endel vildt, væsentlig fugl, til land- handlere og andre opkjøbere til videreforsendelse, især til Kri- Stiil-1]la. Befolk11ingen nærer, efter a-mtmandens indberetning uvilje mod de fremmede jægere og fiskere. Jagten har som næringskilde størst betydning i Nordre Øster- dalen, hvor der foregaar en betydelig snarefangst af ryper, stor- fugl og hare. Ogsaa i Søndre Østerdalen fogderi er jagten for mange en ganske væsentlig biindtægt. Hverken i Solør eller Vinger og Odalen fogderier kan den sættes helt ud af betragt- ning. Besta-nden af fuglevildt og hare er god; i Nordre Øster- dalen antages den at være tiltaget, medens der i Søndre Øster- dalen kla“ges over, at bestanden af barfugl Og hare aftager. Elgbestanden har i Østerdalen holdt sig omtrent uforandret; dog har maaske ogsaa den i den sidste tid tiltaget noget i Nordre Østerdalen; i Solør er derimod elgbestanden i aftagende. Om de forskjellige jagttider i Tryssil i det 18de aarhundrede beretter A. (’. Smith .— « Efter at den første Snee er faldet om Høsten, gaae de afsted for at opsøge Maaren, hvilket heder at gaa paa Jø. Man siger derfor oftere her i Sognet: et Maar Jø, end en nyfalden Snee.*) I den rette Vintertid opSøgos og skydes Fuglevildtet, og da be- tjene Jæger11e sig sædvanligst af sine Skier. Langt hen paa Vinteren, naar Sneen er faldet i den fornødne mængde, og Solen opliver vort Haab om en snart nærmende Vaar, jages Bjørnen ud af sit Hie, dersom man om Høsten har fundet iLejlighed til at indringe den. I Martii Maaned eller længere paa Vaar- siden, naar Sneen er bleven ret haard, allerhelst naar det saa ”) Efter Ivar .—l(lS(3WR— betyder jo eller gjø (äsp0rsnex1 eller ätynd sne», hvori (l)’l’1?ll(§S S1)0I’ let se(—S.