Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/478

1)YHE1.1v OG .1AGT. 467 kaldede Skarføre har begyndt, har man tilforn — thi nu er det forbudet — jaget efter Elsdyret. Saa derefter i April og Maj Maaneder gaaer man paa Fuglelegen, og endelig om Sommer og Høst —— efter Sneens Afgang i Fjeldene —— søger man der at fælde Rensdyret; og allersidst paa Aaret, førend Sneen igjen indfinder sig, leder man i Lierne efter den vel spækkede Bjørn.» De dyr, som har været eller er gjenstand for jagt, skal her først omtales. Bjørnen (m-sus ar(àto.Sî) var ligesom ulven og flere andre rovdyr meget talrig i amtet i det 18de aarhundrede I løbet af forrige aarhundrede er imidlertid dens antal gaaet jevnt og stærkt tilbage Medens der fra 1846—187O blev fældet 268 hjørne i amtet, blev der i de derpaa følgende 3O aar kun dræbt 76, hvoraf 4 falder paa de sidste 5 aar. Bjørnen maa nu ansees som forsvundet fra Hedemarken fogderi og fra Odalen og Vinger. Der er for et par aar siden skudt l bjørn i Ei(lSkogen, som var kommet ind fra Sverige. I Solør er der vel endnu bjørn i Vaaler. De herreder, i hvilke der endnu er lidt bjørn, er Tryssil, Stor-Elvedalen, Lille-Elvedalen, Rendalen, Tønset og Tolgen. Bjørnen Synes allerede at have aftaget betydelig i slutningen af det ’l8de aarhundrede. A. C. Smith skriver nemlig i Tryssils beskrivelse: «Bjørnen —— denne Skovens Philosoph — findes visselig og i vore Mai-ker, skjøndt langt fra i en af mine Trysildere forønsket Mængde Neppe troer jeg, at mange af mine Læsere ville føre samme Klagemaal, som hiin Skytte af mit Sogne-Folk, der ganske vemodig sukkede over Tider-nes Besværligheder; thi nu fandtes — sagde han — fast intet Krøtør mere i Mai-ken. Bjørnen var det Krøtør, hvis Formindskelse han saa jam1nerlig begræd.» Paa A. C. Smiths tid levede imidlertid i Tryssil en mand, Bjørn Erd-sen Ny-Lør(lalen, som i sin tid havde skudt 24 bjørne, saa der ganske sikkert har været meget bjørn endnu i hin tid. Paa stabburet paa Atnosen i Stor-Elvedalen er spikret op l5 bjørneskaller, l1 skaller af elg og l ørn, men disse bjørne- skaller er samlet i en lang række af aar. Ulven ((—amÎs lupus) er i Hedemarkens amt ligesom i hele det øvrige land, undtagen Finmarken, gaaet stærkt tilbage i antal. I de 25 aar fra 1871—1895 er der saaledes kun skudt 15 ulve i amtet mod 476 i de nærmest foregaaende 25 aar. I de sidste 5 aar er dog skudt 7 ulve. Skjønt ulven saaledes kan ansees for at være omtrent forsvundet i størsteparten af amtet, er der dog endnu en fast stamme, der stadig har sit tilhold i trakterne om Fæmu11den, saaledes i de samme egne, hvor tamrenen holder