Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/481

Denne siden er ikke korrekturlest

470 HE1)Ex1AB1(ENS AMT. Den er især farlig for fuglevildtet og er en stor ægtyv. G—rævlingen, .svintoks (IIl-CZ(’S taa-us) er udbredt over Hedemarken fogderi, men forekommer ogsaa i Odalen og i Tryssil.. Den er et forholdsvis uskadeligt rovdyr. SnPm“sc1n (p“fori11s ni1)(1Zi-Sv er ikke saa almindelig som reis- kåltl)(’ll. Den tilhører væsentlig høifjeldet, men i lemænens vandreaar følger den disse ned i lavere liggende egne. Af drøvtyggerne er elg-en og renen gjenstand for jagt Elg(—n ((“()rvZ1s al(—(—s§) forekommer udbredt i alle amtets større skogstrækninger, men i meget forskjellig mæng(le. Af de i 19()0 inden Hedemarke11s amt fældt-e elgsdyr var fra Rendalen 23, Aamot 2l, Stor-Elvedalen 19, Tryssi1 8. Hvor- ledes de fældede dyr har været fordelt paa fogderierne i 1896—- 19OO sees af tabellen side 47l. Om man fra høiden kunde overse hele Glommendalen fra Østerdalen og ned til Nes paa Romerike, vilde den fremstille sig som et mange mile bredt hav af skog med bø1geformede aasrygge. Det dyrkede jordsmon paa begge sider af elven vil næsten for- svinde i det store mørke skogbillede, som strækker sig lige fra Tryssi1elven til Mjøsen. Her har elgen sit rette hjem. Ulvene og meneskenes efter- stræbelser havde betydelig formindsket dens antal i begyndelsen af det 19de aarhundrede, og det var derfor paa høi tid, at den forhen ubundne ja-gtfrihed i 1818 blev indskrænket. Senere for- merede elgen sig mærke1ig, og der er nu en ret vakker bestand af elg i amtet. Den værste tid for e1gen er, naar skaren bliver saa Stærk, at den bærer skiløberne, men elgen falder igjennem. Da er det næsten umuligt for elgen at undgaa sine forfelgere.. Elgen synes flere gange at have været sin undergang nær her i landet, hvori dog jagten ikke alene var skyld, men meget- mere ulven, og naar ulven aftager i mængde, saa tiltager eIgen, og den forholdsvis gode elgbestand i landet skyldes ikke alene fredningsbestemmelserne, men ogsaa og maaske især den mærk- værdige maade, hvorpaa ulven næsten har været forsvundet i en længere række af aar. Elgen kan nu kun skydes fra lOde til 3Ote september. Elgen fangedes i ældre tid i e1ggrave, og paa lignende vis blev ogsaa ren og bjørn og ulv fanget. Af elggrave var der mange, f. eks. i Tønset skoge. E1gen kom gjerne strygende efter «saataaer» (seter) eller smaa flader oppe i lierne og paa “høidestrækningerne. Paa et sligt sted sattes op et par gjærder, der gik i skraa retning, til de stødte sammen ved elggraven. Gjærdet bestod af lange stænger. Naar elgen