Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/482

Denne siden er ikke korrekturlest

1)YHE1.1v oG JAGT. 47 1 under sin vandring traf et saadant gjærde, fulgte den samme, til graven naaedes; den var overdækket af bar, forat dyret ikke skulde ane uraad. Der brugtes ogsaa en indretning, som fældte elgen ved selvskud. I stedet for en grav havde man laget en aabning eller et le i gjærdet, hvor den nævnte indretning, som lignede en «armbust» (bue), var opstillet. I det samme dyret rørte ved den stran1mede snor„ løsnede denne og drev et jern- stykke ind i elgen, og dette skud voldte gjerne elgens død. Dette kaldtes at blive «taget for le». Det hændte, at mennesker, som streifede om i skogene, efterat mørket var faldt paa, kom ind paa snoren og blev dræbte. Elggravene har været brugte lige ind i det 19de aarhundrede Om den maade, hvorpaa man i Tryssil tilberedte elgekjødet i det l8de aarhundrede, beretter A. C. Smith-: — Man sønderskar kjødet i lange og smale strimler, tørrede det paa badstuen, efterat det havde ligget en tid i Salt. Her blev det næsten stegt. Derefter ophængtes det paa stabburet og fortæredes uden videre. Paa samme maade behandledes ogsaa rensdyrkjødet. Det tørre kjed tjente endel af de langt afsides boende istedenfor brød. De lange haar øverst paa elgsdyrets ryg kaldes paa Oplandene elgsbrodd. De brugtes til at udstoppe sadelpuder, slæ(lehynder og lignende. Til bukser brugtes de unge elgsdyrs — eller bedre — elgkalves huder. Bællinger eller fætlinger kaldes huden paa elgens fødder eller skinneben, og den bruges til at beklæde an(løren, ɔ: den kortere Ski. Kjødet af en elg veier omtrent l6O kg. Antallet a“f —flel(lede elge fra I889— I9()O.

K g Hede— Vinger og . W Amtet 1nurken. G O(la1en. L Solen j søndre Nordre § (‘)ster(la1en. l Osterdal(—11 l rerArjmr F E 1889 1o9 1890 iår V Z 1891 116 l „ 1892 161 J 1893 160 * W 1894 146 l l l895 130 l I 1s96 16l l 75 Z 27 1897 143 l Ta j 27 1898 1ð9 ’ 79:36 1s99 14å I 71 l se 190O 98 — si — 15