Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/483

Denne siden er ikke korrekturlest

-l72 Hl-Il)l-IMAllKENS AMT. Hø-m‘n (1—ei-1.—:1s Z(ll’(lYl(YlIS) har været udbredt over større felter i amtet. Der blev i l89O kun skudt 17 rensdyr i amtet, deraf i Lille-Elvedalen 13, i Rendalen 2 og i Aamot 2. Før var den talrigere. Det heder saaledes fra Gjelten fra den tid, man havde Sine sa?terboliger paa Nordvaug, at —maa-r vi var fremme for at aahite x;Ïfaa frokost), stangede sømøla (xsimla’1 ned høiSætau». Professor Friis regnede omkring 1876 i det sydlige Norge seks felter, hvor renen har ndbredelse: af disse falder 2, Har- (langerfeltet eller Hardangervi(lden, samt Jotunfjeldene udenfor amtet, medens de 4 andre felter helt eller delvis falder indenfor amtets grændSer. Disse felter er: DOl’l’(îfÞZfPff omkring Dovre udgjør ea. 4ö00 km.2 og skilles ved Rondane fra Ringebufeltet. Nu-ikn(:fi?lt(1t mellem Kvikne og Holtaalen udgjør ca. l 90O km.Z ()xt(—)—(lal.§;fi1lfet mellem Østerdalen og Fæmunden udgjør ca. l 5O(l km.2 ]1’i1zgel)e(f2:ltet, som fra Rondane gaar sydøstover til Mesna- elvens kilder, udgjør ca. 280O km.=’ Enkelte ensliggaaende rensdyr kan maaske enkelte tider af aaret streife udenfor disse felter, f. eks. sydlige-t ned mod Bykle eller østen- for Tryssilelven og enkelte andre ste(ler, men dette er undtagelse Ligeledes kan fra Dovrefeltet, fra egnene omkring Suøhætta-, komme dyr igjennem Rondane ned paa Ringebufeltet og omvendt men regelen er, at de paa begge felter standser i og ved Ronda11e. l)ovrefe1tet og Kviknefeltet er skilte fra Jotunfjeldene af det dybe og beboede dalføre Lesje, ligesom Dovrefeltet ved Kviknedalføret er skilt fra Kviknefeltet, hvilket igjen skilles fra øster-(lalsfeltet ved Tønset-dalforet. Det felt, hvorpaa der er de største sammenhængende og bedste beitesmarker, er Har-dangervidden. Her er ogsaa ubetin- get det største antal rensdyr Derefter kommer Jotunfjeldene og l)ovrefeltet. Paa Kviknefeltet og Ringebufeltet saa man omkring l87O ingen store tlokke længer, neppe nogen større end i det høieste paa ca. l()O (l)’I’, og paa Øster(lalsfeltet havde man frygt for, at rensdyrbest“auden skulde udryddes. Det antal dyr, som fældes eller i det hele taget dræbes, antages at være tiendeparten af selve vildtl)eStanden, idet denne i almindelighed taaler en beskatning af lO pet. Paa Ringebu- feltet fældtes eller (lræbtes i 7()—aarene ved skud aarlig neppe mere end dy1“. .lerv og andre rovdyr kan maaske antages at dræbe 5 dyr aarlig Paa Kviknefeltet antages, at der fældes 40 dyr-. Antallet af fældede og dræbte dyr og af vildtbestanden an- sloges af j’I’((—8“(‘h og Friis omkring l871i saaledes: Y