Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/488

1)YnE1.1V OG .1AGT. 477 om at skyde da1ryper under trykketiden paa nogen anden maade end for staaende hund. Naar ryperne kaster i lavt og tyndt vidje— eller andet kjær, trykker de i regelen saa haardt, at man ofte kan gaa og skyde den ene lige ved siden af den anden, uden at en eneste af dem falder paa at flyve op, førend jægeren nø(ler den (lertil. Ungryperne hører, saalænge de endnu ikke er fuldvoksne, til de letteste fugle at skyde i flugten. Ryperne begynder, naar ungfug1ene bliver fuldvoksne, eller i regelen efter udgangen af august eller i løbet af den første uge af september, at flyve skarpere og mere ujevnt eller vinglende, ligesom de da trykker mindre godt. Den rette aarstid for rypejagten er fra midten af august til midten af septe1nber, men paa denne tid er jagten nu forbudt ved lov. Efter første halvdel af september forandrer dalryperne sin levevis, jagten paa dem bliver vanskeligere og mere usikker. De enkelte kuld forener sig da til flokke og forlader sine klække- steder, idet de fører et mere omstreifende liv. Kuldene bliver kjendelig skyere, desto mere jo større flokkene er. Flokke paa 2 in 3 kuld flyver almindelig op udenfor Skudvidde eller paa langt hold. I almindelighed sætter de sa-a langt afsted, at man ikke kan se, hvor de l)liver af. Kun i de sjeldneste tilfælde, er veirforholdene Saadanne, at rypejagten for hund kan fortsa-)tteS længe Ialmin(lelighed er den forbi omkring:2Ode september; da falder der gjerne Sne i fjeldene, og ryperne flokker sig da straks sammen og reiser sin vei. Ved udgangen af september er i regelen alle de aln1inde- lige jagtmarke1— forladte af ryperne paa enkelte efternølere nær, der altid er meget sky. Ryperne forlod sine klækkesteder i Barths tid i forskjellige aar den 16de, 18de, 19de, 2Ode, 22de, 2—5de og 27de, engang (i l864) endog den 1lte september Dalryperne forlader vidjekjærrene, formodentlig fordi disse mister Sine blade og ikke længer kan yde de allerede stærkt hvidnende ryper Skjul. For-nemmelig i dale med birkeskog foregaar rypefangsten om vinteren, idet rypefangere, der holder til paa sætre, i fiskeboder eller fæhytter, opSætter sine snarer i hundredeviS. . Fra Tryssil beretter .+l. (’. Smith i l784: «I gamle dage, naar store Snee-Vintre in(ltraf, blev mange Ryper skudte næsten inde i Bondens Gaard; men nu maa man jage og rende vidt og bredt omkring paa lange Skier, for at faae nogen. Der fanges ikke Saa mange før, Som efter Nytaar da Sneen mere og mere forøges.»