Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/489

478 HE1)EMAH1(1=:Ns AMT. Den rette tid for jagten paa lok, der kun drives paa enkelte steder, er fra sl11tninge11 af april til midten af mai, som er (lalrypernes egentlige parringstid. ]ffeldrypen (“lagopus alpina) er mindre end dalrypen og har paa de fleste tider en forskjellig farvedragt. Enkelte aar kan fjeldryperne være meget talrige, medens der kun findes faa liryper, og omvendt. Det hænder undertiden, især naar der i lang tid har været tørke, saaledes at der kun findes sparsomt vand oppe i høifjeldSurerne, som er fjeldrypernes egentlige hjem, at de trækker nedover og saaledes ialfald til enkelte tider af døgnet kan være at finde i de øverste vidje“kjær sammen med liryperne. De «trykker» da omtrent som disse, men ellers pleier de at springe for hunden, naar de befinder sig paa sit rette terræn. — En og anden gang om vinteren træffes fjeldrypen nedenfor laVarternes og de graa vidjers region, meni regelen holder den til over l 1OO m. o. h. Ovenfor denne grændse er fjeldrypen alminde- lig udbredt lige op til den største høide, som fjeldene overhovedet naar; der er ikke nogen fjeldtop saa høi, at den ikke stundom besøges af fjeldryperne. Aai;fugle)a1 (tetrao tæt-ri;rj) anser Barth for den ædleste af vore jagtbare arter og kalder den Nordens fasan, idet den erindrer om faSanen ved sin størrelse og især ved sin smukke. stadselige skikkelse med det velformede lille hoved, den forholds- vis smale halS, der saa umærkelig gaar over i brystet, den kløftede, lyreformede hale og den stolte reisning. Ingen af de l1ønSeartede fugle har en saa almindelig ud- bredelse som aarfuglen. Jerpen træffes kun undtagelsesvis udenfor granskogen, og tiuren forekommer langs hele vestkysten blot sparsomt eller paa enkelte med naaleskog bevoksede steder. Aarfuglen derimod mangler intetsteds nedenfor trægrændsen og træffes ikke saa sjelden ovenfor denne, især paa saadanne steder, hvor der tidligere har staaet Skog, men som nu er for- vandle(le til hoifjel(l og alene er bevoksede med dvergbirk og ener. Tiuren opholder sig aldrig udenfor steder, hvor der er naale- træer, men aarfuglen ogsaa i egne, hvor der blot er løvskog. Derfor er den forholdsvis hyppig baade paa vestkanten og i fjeldbirke- lierne ovenfor naaletrægrændsen. Aarfuglen Synes ligesom tiu1—en og jerpen at være aftaget, hvilket tilskrives den stærke efterspørgsel efter vildt og den høie pris og den derved foranledigede større jagt og fangst. Hvor baade aarfuglen og tiuren almindelig forekommer samn1en, træffer man omtrent dobbelt saa ofte paa aarfugl som paa tiur.