Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/499

Denne siden er ikke korrekturlest

48l-l HEDEMARKENS AMT. omtrent 3 dm. la11g. Den er graablaa— med vinrødt bryst, men uden det hvide paa halsen og vingerne, som ringduen har. Ligesom ringduen holder skogduen sig mest til de sydøst- ligste dele af landet, men har der en mere indskrænket udbre- delse. Den findes blot i de mere lavlændte trakter paa Hede- marken, tildels ogsaa i Solør og 0dalen. Patte(IyI“. Af flaggermusarterne er saavel den Z(l)2(1O)’(?(lt’.fl(lg- gm-m:1s— (pl(—(“otus am“it“s) som den )l())’(Zí-§k(’ .fl(l(j(jPlI’lIltIS (l’(’8])(’)’ll(]O bo- xÄealis) almi11delige. Desuden findes sI1jæ;Zflaggerm-usen (vespertil-i1) mysla(—im1.s“;, der har faaet sit navn af, at den har tæt, sort skjæg paa overlæl)en, og i amtets sydligere dele1—an(lflagg(“r)m1s(1n(v(—sper- tili() (laub(wtonii), der altid lever ved vand. PindsC“i“Pt, be1st1li(:il ((Z)“ina(—rus e21ro])(eu.g ) var i ældre tider, saa- ledes i midten af det l8de aarhundrede almindelig udbredt i trakter11e omkring Mjøsen. Senere aftog deres antal mere og mer-e, og tilsidst forsvandt de helt. A I sidste halvdel af forrige aarhundrede er imidlertid pind- svinene i mange dele af det sydlige Norge igjen blevet talrigere og har ogsaa begyndt paany at vise sig i Hedemarkens amt, den- negang i dettes sydøstlige, til Sverige grændsende egne. Alle landets tre spidsmusarter findes i amtet. Af disse er den (lZ”líll(Y(’Zí(](’ spi(lsm:1s, —9Aý((’V’Mlll-V (sore.I? arane“s) talrig og er ud- bredt saavel paa lav-landet som paa fjeldene. Z)I“?(’)’g8])í(Z—SlIllIS’(’l) (.sm-(:1—“j1yg““(:u.SË) lever-, ligesom foregaaende, baade paa lavla11det og paa fjeldet, men er ikke saa almindelig Som denne. Vand.x-pi(ls- mz(—ven (k“r()—w)pZ1s)i)(li1)n.s) opholder sig i nærheden af vand. Af musarter findes følgende i amtet: SkO(]lltlI8(’)l (“mus sil1;afi(“us). der er almindelig i skog og mark og ogsaa kan søge tilhold ihu- sene, samt hII—S“I)lN—9()It (m“s m:1s(—a(l“.S“). V())l(Z, jO)’(ll’O“(’, «muld1—a)7)» (tIð““I’i(“()Z(( amphibi“s,— lever paa græsmarkerne, saavel i lavlandet som paa fje]dsiderne helt til birkebæltet. Dem lille jordroflP ((m-i‘—Ola ratli1“eps) mangler i lavlandet, men forekommer paa fje1dsiderne, helst hvor der er græs og vidjer. .—ikOT’lllll1S(’)2, markm&usm ((l)’t’[(’()Z(l agresti.§) er meget almindelig, saa- vel paa lavlandet som i birkebæltet. Endvidere findes den lang- haledP skogmu.s (arm“(—Ola gZ(lT’6’OZt(—?), der holder til i skogene. Den afgnaver ofte barken paa unge træer og kan saaledes være ska- dedyr. I Mellem-Europa har denne art oftere anrettet større ødelæggelser paa 11aaloskoge11e. Da den kan klatre i træerne, har den ogsaa faaet navnet «klatremus». Flere af de nu nævnte arter optræder i enkelte aar, C—«yngleaarx, i større antal end ellers ]‘(1m(en (my(“l‘1.s Z(’IIIlllM8) er udbredt paa alle amtets fjelde, især i og omkring vidjel)æltet, og lever af græsrødder, vidjebark