NATURLlG BESKAFFENHED. 39 dalfører i øst udbreder sig mod vest over den sydlige del af 0rkedal fogderi og den største del af Nordre Gudbrandsdalen fog- deri indtil Ottas og dens bielv Bævra-S dalføre i syd, samt mod vest strækker sig til havet, hvor den mellem Romsdalens og Nordre Bergenhus dybt indskaarne fjorde, Sognefjorden sydligst, Surendalsfjorden nordligst, løber ud i store, tildels meget høie og i stor udstrækning snebedækkede halvøer, bærer det geogra- fiske navn Dovre Mod sydøst hænger den sammen med den sydligere store 0plandenes høislette. Grændsen danner her næsten en ret linje fra Tønset kirke til Vaage kirke i vest.» Det er vistnok bekvemt og nødvendigt ved en beskrivelse af landet at afgrændse samme, men de her angivne grændser lader sig neppe opretholde. Fjeldene paa Vestsiden af Orkla og Tonna- iKvikne skulde efter denne afgrændsning høre til Dovre eller Dovrefjeld, og de paa østsiden ikke, men fjeldene paa Vestsiden af dalen i Kvikne er hverken ved sin høide eller ved sine sten- arter udmærkede for fjeldene paa østsiden, og deslige grændser over den hele her omhandlede Strækning af det centrale Norge lader sig med gyldighed ikke trække; dette udelukker ikke, at enkelte fjeldgrupper som Rondane, der baade ved sin høide og ved sin bergart (grjot) udmærker sig for sine omgivelser, med rette bærer et fællesnavn. . Benævnelsen Dovrefjeld, naar man derved vil forstaa en fjeldkam, ryg eller kjede, som skulde gaa over landet fra vest til øst, saaledes som undertiden angivet paa ældre oversigtskarter, er vel bortfaldt; hvad der er rigtigt i denne lære om Dovrefjeld, er vel det, at landet omkring grændserne mellem Hamar og Trondhjems stifter har sit vandskjel liggende i retning fra vest- sydvest til østnordøst, og at landet hæver sig overalt saavidt høit, at man paa veien mellem det søndenfjeldske og nordenfjeldske Norge kommer op over skoggrændsen eller i forsænkningerne som ved Røros og Kvikne opimod skoggrændsen. Den midlere høide af landet omkring vandskjellet mellem det sønden— og nordenfjeldske aftager i det hele fra vest mod øst fra egnen omkring Snøhætta og til omkring Orklas og Glommens kilder, saaledes at det vestlige gneisland omkring Snøhætta er høiere end skiferlandet i Kvikne og Røros, hvor endnu beboede pladse findes paa fje1det. . Høidepunktet af Kvikneveien er ved gaarden Løkken, 7O0 m. over havet, og her er endnu bebygget med gaarde; de høieste stationer paa Rørosbanen ligger lidt lavere: Jensvold 638 m., Tyvold 664 m.; høieste punkt paa jernbanen ligger tæt sønden- for Tyvold, 666,7 m. over havet. Hvor Dovrefjeld angives mod øst at strække sig til om- egnen af Røros, er Storskarven, 1282 m., nævnt som en af de øst-
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/50
Denne siden er ikke korrekturlest